Viskinge Børnehjem viger for motorvejen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Først var der kro, så blev bygningen forvandlet til børnehjem, og nu forsvinder den markante bygning på Kalundborgvej 149 til fordel for Kalundborgmotorvejen

I gamle dage lå der et hus, Vejlehuset, i Værslev sogn ved den gamle Kalundborg-Nykøbing landevej.

Sådan indleder overlærer Rasmus Nielsen, Næstved, en artikel i Jul i Kalundborg og Omegn, 1951, om Vejlekroen og Viskingekroen.

Huset lå ved et vadested, der af og til var svært at forcere. Når de rejsende fra Kalundborg til Odsherred ikke kunne komme over Viskinge Vejle på grund af høj vandstand, gik de ind hos Niels Christensen i Vejlehuset og blev mod betaling beværtet med mad og drikke, og de kunne også overnatte.

Det blev forløberen for Vejlekroen, hvis ejer, amtmand Johan Christopher Schønbach, ejeren af blandt andre Birkendegaard, i 1707 fik kgl. privilegium til at drive kro for rejsende og vejfarende.

Smugkro ved vadestedet

Lokalhistoriker Palle Bruun Olsen fordybede sig for nogle år siden i Vejlekroens og Viskingekroens historie, og han fortæller, at man kunne passere vadestedet, vejlen, ved udløbet af Bregningeåen.

Vejlekroen begyndte som smugkro. Når vadestedet var ufarbart, søgte folk ly i Vejlehuset, hvor de blev beværtet. Denne smugkro-virksomhed kom husets ejer, amtmand Johan Schønback, Birkendegaard, for øre. Han besluttede derfor at lade en rigtig kro indrette i Vejlehuset, og han fik kongeligt privilegium til oprettelse af Vejlekroen den 3. juni 1707.

Skiftende ejere drev gennem årene Vejlekroen, der blev nedlagt i 1816, da den lå noget afsides efter nye vejføringer. Kro-privilegiet overgik til den nyopførte Viskinge Kro, der lå ved den nye landevej, hovedlandevejen fra Elverdams Mølle til Kalundborg. Den nye kro er sandsynligvis etableret 1816-18. Viskinge Kro nævnes første gang i kirkebogen 1818, oplyser Palle Bruun Olsen.

Niels Andersen forpagtede Viskinge Kro til sin død i 1911, hvorefter hans enke, Marie Andersen, fortsatte forpagtningen, og hun købte senere kroen. Den brændte i 1935, og ejendommen blev overtaget af hendes to sønner Eli og Folmer Andersen. De fik, med Rasmus Nielsens ord, opført en ny grundmuret og teglhængt kro ”en køn og hyggelig kro i engelsk stil”

1. januar 1950 blev kroen solgt og omdannet til børnehjem, og som Rasmus Nielsen konstaterer i sin artikel i Jul i Kalundborg: Sjælland var atter blevet en landevejskro fattigere.

Når motorvejen kommer

Egnen er så også blevet et børnehjem fattigere. Det har dog ikke været i funktion som sådan siden 2012, og nu viger bygningen for fremskridtet i form af Kalundborgmotorvejen, der bringer os alle sammen hurtigere frem og tilbage til de steder, hvor vi gerne vil eller skal hen.

Bjergsted Lokalhistorisk Forening og Arkiv blev opmærksom på, at den markante bygning skal rives ned, og det resulterede i en fin artikel i foreningens blad, skrevet af tidligere kommuneingeniør Poul Fog Mortensen, og hvor han under overskriften: Når motorvejen kommer fortæller om mere end 200 år fra Viskinge Kro til Skole- og Behandlingshjem Orøstrand.

I artiklen fortæller Poul Fog Mortensen også om Niels Andersen, der var gæstgiver på Viskinge Kro i ganske få år. Han døde som kun 37-årig. Hans kone Marie fortsatte med at drive kroen sammen med sine to sønner, Folmer og Eli. Hun købte kroen i 1914 af Viskingegården som selveje.

Eli kom vidt omkring, før han gik ind i driften af kroen. Han blev bankuddannet i Kalundborg og Omegns Bank og var efter en periode i Handelsbanken, København, en tur i USA. I 1930 var Eli medhjælper i sin mors kro. Folmer boede hjemme og var blevet uddannet bogholder, og også han gik ind i arbejdet på kroen.

I juni 1935 brændte kroen. Branden var altomfattende, og der skulle tages stilling til, om kroen skulle fortsætte eller ej.

Det blev hurtigt besluttet at genopføre kroen, og Folmer og Eli deltog i forberedelserne sammen med deres mor.

Arkitektnavnet angives i arkiv-skriftet som H.B. Møller, København, og det kan være den kendte arkitekt Helge Bojsen-Møller, der blandt mange andre bygningsværker også tegnede NVE´s hovedbygning i Svinninge. Det var i 1934. Han tegnede også Maribo Børnehjem, men Viskinge Kro står ikke nævnt på listen over hans arbejder.  Sammenfattende kan det konstateres, at arkitekten, om det nu var Helge Bojsen-Møller, udarbejdede tegninger til en flot ny landevejskro.

Palle Bruun Olsen kalder stilen, som bygningen på Kalundborgvej 149 er opført i, for engelsk cottage stil.

Færre krogæster

Kroen fik nogle få aktive år inden krigen, men det blev vanskeligere og vanskeligere at drive kro langs landevejen. Da kroen blev oprettet, foregik al trafik ad landevejen med hestetrukne vogne eller til fods. Så kom jernbanen, både Holbæk-Kalundborg og senere Hørve-Værslev. Flere og flere fik bil, og så var der ikke længere behov for et stop undervejs, og færre og færre kom forbi kroen. Efterhånden blev den mest besøgt af omegnens beboere, der tog på udflugt dertil eller holdt sammenkomster dér.

Kroen fik dog nogle gæster lige efter krigen. Historien om kroen illustreres blandt mange andre billeder af et, hvor man ser modstandsfolk samlet ved Viskinge Kro for at fejre befrielsen.

I slutningen af 1940’erne blev kroen solgt til staten. Marie Andersen var flyttet til København, hvor hun døde i 1953.

Søskendehjem

Der var behov for børnehjem, og staten oprettede i denne periode flere nye.

Den nu tidligere kro blev ombygget ved arkitekt Thomas Havning, København, til et såkaldt søskendehjem.

Viskinge Børnehjem fik plads til 29 børn samt personale og åbnede i 1951.

På et tidspunkt overtog Københavns Kommune ejendommen fra staten og lukkede den i 1980.

Orøstrand Skole- og behandlingshjem overtog ejendommen og startede en ny institution med kun 12 børn. Personalet boede ikke længere i bygningerne, bortset fra en nattevagt. Orøstrand lukkede institutionen i 2012, og derefter blev bygningerne solgt. Nu rives de ned.