Video: Damefrokost i højt humør
Kontoret regner med at gentage succesen med ’Damefrokost’ igen til næste år.

Af Jens Nielsen
Humøret var højt da værtshuset Kontoret for første gang inviterede til ’Damefrokost’. Billetterne har været udsolgt længe.
Kontoret har efterhånden arrangeret en lang række af forskellige arrangementer, men aldrig en fest kun for det kvindelige køn, altså lige indtil nu, for lørdag afviklede Kontoret deres første ’Damefrokost’ med alt udsolgt, faktisk blev alle billetter revet væk på kort tid.
”Det gik simpelthen så godt, allerede kl. 16 stod de første i kø for at komme ind og så startede vi med musikbingo og så gik det ellers amok, damerne sang med og var oppe og stå på bordene inden klokken var 17,” fortæller Trine Nystrup, medindehaver af Kontoret.
Kvickly leverede en buffet med både oksemørbrad og kylling inden festen så ellers fortsatte til langt ud på natten til musik af Emil Bendixen.
Kontoret regner med at gentage succesen med ’Damefrokost’ igen til næste år.
”Vi regner da med at lave ’Damefrokost’ igen til næste år, nu er det første gang og der er selvfølgelig nogle småting vi lige skal have justeret, men vi er klar,” siger Trine Nystrup.