Uretfærdighed i det kommunale system

Læserbrev: Uretfærdighed i det kommunale system 

“Verden er et farligt sted at leve i, ikke på grund af mennesker, som er onde, men på grund af mennesker, som passivt ser til.”

- Albert Einstein 

Når det kommer til uretfærdighed i det kommunale system har jeg altid været af den overbevisning, at så længe man kunne dokumentere sine påstande med et konkret afsæt i lovgivningen, så måtte man da opnå retfærdighed.

Desværre forholder det sig ikke sådan, i hvert fald ikke i Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg Kommune. Jeg har spenderet dage og nætter på at studere serviceloven og andre lovgivninger, for på skrift at kunne (be)vise i hvor høj grad vores familie har brug for den hjælp, systemet bryster sig af at kunne levere til børn og unge, der har brug for særlig støtte. Men jeg har i den seneste tid måtte indse, at uanset hvor mange paragraffer, jeg kan henvise til og hvor mange fejl og deciderede lovbrud, jeg kan dokumentere, der bliver begået, eller når jeg ligefrem serverer alternative løsninger til at afhjælpe mine børns problematikker, så kommer jeg ikke videre i min jagt på retfærdighed. Der er ingen konsekvenser når chefer, ledere og rådgiver i fagcenteret bryder lovgivningen, så derfor fortsætter uretfærdigheden i årevis.

Du kan bare klage...

Det gør jeg så! Jeg skriver klager til borgmesteren og kommunalbestyrelsen. Jeg skriver klager til chefer og ledere i fagcenteret. Jeg skriver klager til den enkelte rådgiver. Med undtagelse af få tilkendegivelser af, at jeg faktisk har en pointe, så er passiviteten altoverskyggende. Det egentlige svar fra fagcenteret er ofte en omgang ligegyldig udenomssnak - varm luft, hvor hensigten lader til at være et forsøg på en strategisk udmattelse af modtageren, så denne ikke henvender sig på ny. Det gør ondt. Det gør ondt på mine børn og det gør ondt på mig. Vi bliver udsat for noget, der føles ondskabsfuldt.

Man behøver ikke gå ud og lede efter ondskab..

..man skal bare åbne sine øjne.

Jeg mener at det er vores menneskelige pligt at tage afstand fra lovovertrædelser, forsømmelse og uretfærdighed. Alligevel ser og hører jeg gang på gang at man, velvidende om tingenes tilstand, kigger den anden vej. Man gør mange familier ondt ved ikke at hjælpe, og ansvaret spænder helt fra den enkelte sagsbehandler/rådgiver og til den øverste politiske ledelse. Alle er stiltiende medskyldige i den ondskab vi familier mærker på daglig basis. Årsagen hertil ændrer sig om man taler på politisk niveau, eller indenfor den enkelte rådgivers råderum. Politikerne har vedtaget besparelserne, og de vil ikke tale om de forringelser, besparelserne medfører. Besparelser bliver kamufleret med positive ord som optimering og effektivisering, alt imens de berørte familier dagligt oplever de negative konsekvenser i en sådan grad at deres liv bliver sat på spil.

Alle skal se deres ondskab i øjnene

Man kan undre sig over, hvorfor ingen i fagcenteret kan få øje på elefanten i lokalet:

• Kan de ikke? Eller vil de ikke?
• Ved de ikke bedre?
• Tror de, at de ved bedre?
• Har de behov for at bibeholde freden, ved ikke at italesætte det åbenlyse?
• Fralægger de sig ansvaret, fordi de er bange for at miste deres arbejde?

• Eller er det fordi at de andre gør det samme, og det har de gjort længe – ”sådan er det bare”?

Der er brug for at skabe refleksion og undgå det kollektive selvbedrag om, at de onde handlinger er gode. Ellers risikerer man at flytte grænserne og hermed acceptere, at man taber børnene på gulvet, fordi ”kommunen ikke har ressourcerne”.

At være specialist 

Specialist, en.flt.-er. (fra ty.spezialist, fr.spécialiste) person, der (har uddannet sig i og) dyrker et enkelt særligt (fagligt) omraade, en enkelt gren af en videnskab, en kunst, et haandværk(et speciale). 

Handicapteamet i Fagcenter Børn og Familie skiftede navn til Specialteamet pr 1. februar 2023. Hvad de er specialister i har jeg svært ved at gennemskue – fagligheden højnes ikke ved blot at pakke miseren pænere ind...

Faglighed er i al sin enkelthed værnet mod at handle ondt, jo højere fagligheden er, desto sværere er det for ondskaben og få fodfæste. Så hvis de nu var så fagligt dygtige, som det nye navn indikerer, så kunne vi måske ane en bedre og lysere fremtid for vores børn i horisonten. Jeg for en, er ikke optimistisk.

Retfærdighed eksisterer kun fordi mennesker gør en indsats for at stoppe uretfærdigheden. 

Heidi-Maria Ejva Sanding

Cæcilieparken 16, Kalundborg