Tradition med fejring af Grundlovsdag fortsætter med nye ejere

Grundlovsdag blev fejret gennem mange år på stedet og den tradition føres videre med de nye ejere, som inviterer indenfor til åbent hus torsdag d. 5. juni fra kl. 11-15.

Tradition med fejring af Grundlovsdag fortsætter med nye ejere
Peter Mejnertsen på området bag gymnastiksalen hvor der afholdes Grundlovsarrangement d. 5. juni. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

I mange år er Grundlovsdagen d. 5. juni blevet fejret på Ubberup Højskole. Nu er bygningerne solgt, men de nye ejere fortsætter traditionen og inviterer indenfor til åbent hus.

Ubberup Højskole lukkede i slutningen af januar i år og blev solgt til familien Mejnertsen som driver stedet videre under navnet Ubberup Kursus- & Konferencegård.

Grundlovsdag blev fejret gennem mange år på stedet og den tradition føres videre med de nye ejere, som inviterer indenfor til åbent hus torsdag d. 5. juni fra kl. 11-15.

Vi har valgt at bygge videre på 125 års historie og er i fuld gang med at skabe et sted for mennesker, mad og muligheder. Det kan være alt fra møder og kurser til private arrangementer og kreative værksteder – vi rummer det hele, og derfor glæder vi os til at byde alle interesserede velkommen til en inspirerende Grundlovsdag,” fortæller Peter Mejnertsen, som sammen med sin bror Kasper og deres far Niels står bag firmaet Mejnerts og nu også Ubberup Kursus- & Konferencegård.

Peter Mejnertsen vil præsentere stedet og de muligheder der lige nu arbejdes med, mens Niels Mejnertsen vil fortælle om rejsen fra at være svine bonde til at blive økologisk landmand med egen mølle og nu også med en Kursus- & Konferencegård.

Derefter bliver der mulighed for gæsterne til at gå rundt og opleve stedet. Der er gratis adgang.

Se mere - klik her

Del