Tiltalt for bl.a. at voldtage synshandicappet pige
Retten i Holbæk har afsat 13 retsdage. Sagen forventes afsluttet til november.
Af Jens Nielsen
En 26-årig mand fra Kalundborg Kommune, tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelser i stort omfang, har tidligere siddet fængslet. Mandag påbegyndte Retten i Holbæk sagen, skriver TV2-Øst.
Mandag begyndte retssagen mod manden ved Retten i Holbæk hvor han bl.a. er tiltalt for tre tilfælde af voldtægt af en ung synshandicappet pige. Manden er tiltalt for via Snapchat at have presset pigen til at mødes med ham i december 2022, hvor de havde samleje uden samtykke og for at have kontaktet flere hundrede børn på Snapchat med henblik på at få seksuelle billeder og sex. Det skriver TV2-Øst på deres hjemmeside.
Under mandagens retsmøde i Retten i Holbæk kom det frem, at en mentalerklæring skal vise, om den tiltalte – hvis han kendes skyldig i de anklager, der er rejst imod ham - er så farlig for små piger, at han skal idømmes forvaring i stedet for en almindelig tidsbegrænset fængselsstraf.
Den tiltalte nægter sig skyldig.
Retten i Holbæk har afsat 13 retsdage. Sagen forventes afsluttet til november.