Større politiaktion ved Kalundborg

Den ældre Ford Mondeo er efterfølgende blevet bragt ind til politiet til tekniske undersøgelser og politiet har også været på en adresse i Værslev som er blevet undersøgt.

Større politiaktion ved Kalundborg
De to mænd i bilen blev lagt i håndjern mens flere betjente undersøgte bilen grundigt og efterfølgende er flere effekter fra bilen blevet lagt i poser og bragt ind til undersøgelse. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lørdag sidst på eftermiddagen var politiet talstærkt til stede på Tingvejen i Ubbuerup hvor en bil blev undersøgt. Sagen handler tilsyneladende om en anmeldelse om husspektakel.

Vejen gennem Ubberup ved Kalundborg var lørdag sidst på eftermiddagen helt afspærret af politi som arbejdede på stedet. En ældre Ford Mondeo var bragt til standsning i krydset Tingvejen/Ubberup Bygade.

De to mænd i bilen blev lagt i håndjern mens flere betjente undersøgte bilen grundigt og efterfølgende er flere effekter fra bilen blevet lagt i poser og bragt ind til undersøgelse.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der tale om en anmeldelse om husspektakel, hvor der har været nogle trusler involveret.

Den ældre Ford Mondeo er efterfølgende blevet bragt ind til politiet til tekniske undersøgelser og politiet har også været på en adresse i Værslev som er blevet undersøgt.

Hvad politiet har fundet i bilen, har politiet ikke oplyst på nuværende tidspunkt, men de oplyser, at der ikke er tilskadekomne i forbindelse med optrinnet.

Politiet har bragt en enkelt anholdt person ind på stationen til videre afhøring.

Del