Smager en husmår godt?

Tag dine venner eller kolleger med til en aften fyldt med humor, inspiration og gode historier lyder opfordringen fra Stark Kalundborg.

Smager en husmår godt?

Af Jens Nielsen

Stark Kalundborg inviterer til et spændende foredrag med Jørgen Skouboe, kendt fra det populære tv-program Nak og Æd.

Hvorfor hedder tv-programmet Nak & Æd? Smager en husmår godt? Og hvorfor er der så mange der kigger med?  Det og meget mere får man svar på i foredraget med Jørgen Skouboe, når han fortæller om sit arbejde med programmet Nak & Æd og om hans holdning til jagt.

Det sker hos Stark Kalundborg på Nørre Alle, tirsdag d. 18. marts fra kl. 17-19.

Den anden halvdel af det populære program Nak og Æd, Nikolaj Kirk, besøgte Stark Kalundborg i efteråret sidste år. Det var en stor succes hvor alle billetter var revet væk på rekordtid, sådan bliver det måske også til foredraget med Jørgen Skouboe.

Jørgen Skouboe Møller startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder. Jørgen Skouboe er sidenhen blevet kendt som naturmanden i programmerne: DR-Derude, Frilandshaven og Nak & Æd på DR2, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på i samarbejde med Nikolaj Kirk. I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen, som han også holder et underholdende og oplysende foredrag om i Nak & Æd.

I foredraget hos Stark Kalundborg vil der være en let anretning og en kold fadøl.

Tag dine venner eller kolleger med til en aften fyldt med humor, inspiration og gode historier lyder opfordringen fra Stark Kalundborg.

Billetter til foredraget - klik her

Del