
Modelfoto.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Lørdag formiddag blev en 45-årig mand fra Ølstykke sigtet for salg af narkotika på Reersøe.
Han blev fundet i besiddelse af 42,97 gram amfetamin, samt pølsemandsposer, vægt og en spatel, der indikerede salg af narkotika. Desuden blev han fundet i besiddelse af 1.700 kr. i kontanter. Manden blev anholdt og afhørt i sagen. På hans hjemadresse i Ølstykke, blev der fundet 0,42 gram amfetamin.
Manden er sigtet i sagen, der afgøres på et senere tidspunkt. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport tirsdag.