Sætter fokus på skærpede klimakrav i byggebranchen
”De firmaer som ikke sætter sig ind i de nye regler, bliver sat bagud og jeg vil opfordre til at man tilmelder sig informationsmødet,”

Af Jens Nielsen
Stark Kalundborg på Nørre Alle inviterer til informationsmøde om de skærpede klimakrav i bygningsreglementet, som gælder fra d. 1. juli 2025.
Klima fylder mere og mere i samfundet, det gælder også i bygningsreglementet, derfor inviterer Stark Kalundborg til en informationsaften om de nye skærpede klimakrav i bygningsreglementet, som træder i kraft d. 1. juli 2025.
”Vi får besøg af en række eksperter på området som kan fortælle om de nye regler,” fortæller Kristian Møbius, trælastdirektør hos Stark Kalundborg, og fortsætter, ”Hos Stark har vi bl.a. et system som hedder klimalock som automatisk lagrer alle de varer kunderne køber hos en hvilken som helst Stark afdeling, så kan håndværkerfirmaet hente data om bl.a. co2 udledning til firmaets grønne regnskab.”
Til informationsmødet præsenteres også et KLIK-KLIK vægsystem udført i træ, som er mere bæredygtigt end at bygge i beton og mursten.
”De firmaer som ikke sætter sig ind i de nye regler, bliver sat bagud og jeg vil opfordre til at man tilmelder sig informationsmødet,” siger Kristian Møbius.
Stark Kalundborg byder på mad og drikke til informationsmødet om de skærpede klimakrav, der foregår tirsdag d. 27. februar fra kl. 16.30 til 18.30.
Tilmelding på mail: jrl.kalundborg@stark.dk eller mobil: 2630 2033 senest mandag den 24. februar.