Sæt bare gang i nytårsforsættet allerede nu
"Når Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger om mere træning og motion så mærker vi det med det samme, og faktisk skal man bare komme to gange om ugen, så vil man mærke en effekt"
Af Jens Nielsen
Det er vigtigt at være fysisk aktiv regelmæssigt – helst hver dag, derfor er der ingen grund til at vente til januar med at komme i gang. Opfordringen kommer fra Go’ Form i Kalundborg.
Mange har et nytårsforsæt om at tabe sig og dyrke mere motion, sådan er det hver januar, men der er faktisk ingen grund til at vente, kom bare i gang med det samme.
Der er mange gode grunde til at komme op af sofaen og få brugt din krop noget mere. Dit humør bliver bedre, du får mere energi, og du forebygger en lang række sygdomme. Al bevægelse tæller med - hvis bare du bliver forpustet af det, skriver Sundhedsstyrelsen.
Hos Go' Form i Kalundborg oplever de faktisk også, at det store ryk ind i januar er blevet mindre med årene, nu kommer der nye medlemmer til over hele året.
”Førhen havde vi et stort ryk ind i januar men det er altså blevet mindre med årene, folk er blevet meget mere bevidste om at man holder sig i gang året rundt, og når Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger om mere træning og motion så mærker vi det med det samme, og faktisk skal man bare komme to gange om ugen, så vil man mærke en effekt, ” fortæller Søren Lund Larsen, som ejer Go’ Form sammen med Thomas Saaby Hansen.
”Mange kommer til os fordi vi sætter os ned sammen med kunden og lægger et personligt træningsprogram og så har vi personale i hele åbningstiden som kan hjælpe,” siger Thomas Saaby Hansen.
Go’ Form har medlemmer lige 13 år og til 90 år og med en gennemsnitsalder på 49 år er det især den ældre generation, som udgør medlemmerne.
Ifølge Thomas Saaby Hansen viser de sidste nye tal, at 52,9% af den danske befolkning over 18 år er overvægtig med et BMI på mere end 25. Derfor spiller maden også en vigtig faktor.
”Vi er bare ikke gearet til alle de forarbejdede produkter, det er alt for nemt at købe en dårlig burger til 20 kr. eller halvanden liter sodavand for otte kr. end det er at lave en bønnesalat,” fortæller Thomas Saaby Hansen, som også er uddannet vane coach. Her hjælper han med at forstå dine vaner og adfærd for at opnå resultater der holder, det er fx et vægttab uden en kostplan, bedre motionsvaner, mindre madstress og mere madro.
Nye maskiner/redskaber
Go’ Form har lige investeret i en række nye maskiner/redskaber som kan bruges af alle unge som ældre.
”Det gør vi af flere grunde, dels bliver noget slidt men det er også for at holde motionscenteret up to date med hvad der rør sig lige nu,” fortæller Søren Lund Larsen.
Hvis man ikke er så vild med at træne selv, er der mulighed for at deltage på et af de mange hold Go’ Form tilbyder, faktisk tilbydes 45 hold om ugen og med rækken af lukkede hold er tallet tæt på 80 hold hver uge.
Samarbejde har været en succes
Tilbage i marts i år flyttede Fysio Danmark ind som lejere hos Go’ Form i Kalundborg og det har været en succes for begge parter og har givet nye kunder begge veje og med mulighed for endnu mere samarbejde på tværs.