Så meget PFAS-pesticid bliver der indberettet i Kalundborg Kommune

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Trods et øget fokus på PFAS-stoffer fortsætter landbrugets brug af PFAS-pesticider med at stige. Ifølge ny opgørelse blev der på landsplan sprøjtet med 213 ton PFAS-stoffer i perioden august 2023 til juli 2024, hvilket er ny rekord. I Kalundborg Kommune blev der indberettet 2,3 ton.

Forbruget af pesticider, der indeholder PFAS, er på landsplan steget til et rekordhøjt niveau. Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af en aktindsigt i de sprøjtejournal-data, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere af en vis størrelse er forpligtede til at indberette til Miljøstyrelsen. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening I en pressemeddelelse tirsdag.

PFAS-pesticider i Kalundborg Kommune

Også i Kalundborg Kommune bliver der brugt PFAS-pesticid. Ifølge den nye opgørelse blev der i seneste planperiode indberettet 2.328 kg PFAS-aktivstof fra landbrug og andre virksomheder registreret i kommunen.

Det er en anelse mere end i f.eks. Kolding, Holstebro og Nordfyns Kommune. Dog er det væsentligt mindre end i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern, hvor der hhv. er indberettet 15, 10 og 9,5 ton PFAS-aktivstof. Det skal bemærkes, at de indberettede pesticider kan være brugt i en anden kommune end dér, hvor den enkelte virksomhed er registreret.

17 ton mere end året forinden

I den seneste såkaldte planperiode fra 1. august 2023 til 31. juli 2024 blev der anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof. Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår, står der bl.a. i pressemeddelelsen.

Stigningen skyldes dels, at forbruget af PFAS-aktivstoffet fluopyram, der bl.a. bruges mod svampeangreb i vinterhvede og vårbyg, er steget igen efter et dyk året forinden. Dels ligger forbruget af PFAS-aktivstoffet fluazinam, der primært bruges mod svampesygdomme i kartofler, fortsat på et tårnhøjt niveau – ikke mindst som følge af, at svampemidler med aktivstoffet cyazofamid blev forbudt for to år siden, og at mange landmænd derfor har erstattet dem med pesticider, der indeholder PFAS-aktivstoffet fluazinam.

“Det er dybt bekymrende, at brugen af PFAS-pesticider bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere nu i flere år har råbt op og advaret mod stofferne. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor ender de i miljøet som evighedskemikalier. Det synes jeg slet ikke, at vi kan acceptere som samfund,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Truer drikkevandet

Landbrugets PFAS-pesticider har gennem flere år været mistænkt for at forurene grundvandet med nedbrydningsproduktet TFA – et evighedskemikalie, der ved en massescreening i 2020 blev fundet i 89 pct. af de undersøgte grundvandsboringer og over grænseværdien for pesticidstoffer i næsten samtlige tilfælde.

I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS så fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet.

Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA. Og netop fluopyram og fluazinam bliver som nævnt flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i seneste planperiode.

“Det er tydeligt, at landbrugets PFAS-pesticider udgør en trussel mod vores grundvand og dermed mod fremtidens drikkevand. Derfor er der ingen anden vej end at forbyde de her stoffer med det samme,” siger Maria Reumert Gjerding og påpeger, at også flere forskere har efterlyst et straksforbud.

Miljøstyrelsen har foreløbigt ikke reguleret stofferne

Miljøstyrelsen har foreløbigt ikke reguleret stofferne, siden GEUS-rapporten udkom i december, men er i gang med at vurdere, om der skal gribes ind over for nogle af aktivstofferne. I april skrev Landbrugsavisen, at styrelsen havde sendt en partshøring til de virksomheder, der markedsfører PFAS-pesticiderne.

De mest PFAS-sprøjtede afgrøder i Kalundborg Kommune

Her kan man se, hvilke afgrøder PFAS-pesticiderne er anvendt på ifølge indberetningerne fra virksomheder i Kalundborg Kommune i perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024.

Afgrøde    Samlet vægt PFAS-aktivstof i kg

• Vinterhvede       1407,90
• Vårbyg      415,13
• Vinterraps 199,02
• Vinterhvede, brødhvede    115,43
• Vinterbyg  57,07
• Vinterhybridrug 40,09
• Spinatfrø  16,54
• Rajgræsfrø, alm.        14,16
• Svingelfrø, strand-     10,73
• Sukkerroer til fabrik   9,32
• Vinterrug   9,10
• Hundegræsfrø  7,30
• Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt 4,57
• Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)      4,20
• Rødsvingelfrø   3,74
• Engrapsgræsfrø (plænetype)     2,26
• Kløverfrø  2,23
• Kartofler, spise- tidligt høstede med efterafgrøder      2,17
• Svingelfrø, bakke- (tidl. Stivbladet)    1,63
• Vårhvede, brødhvede        1,40
• Vårhavre  0,98
• Ærter         0,97
• Vårhvede  0,81
• Hestebønner     0,67
• Kartofler, lægge- (egen opformering) 0,58
• Permanent græs, meget lavt udbytte 0,03
• Fodersukkerroer        0,01
• Ærter, konsum  0,01
• Jordbær    0,00