Robin Hood og de fredløse er flyttet ind i skoven
En opsætning som Robin Hood kræver rigtig mange aktive medvirkende. Året byspil har mere end 60 aktive foran og bagved scenen.
Af Jens Nielsen
Gryden på Møllebakken er over den seneste tid forvandlet til Sherwoodskoven og på fredag d. 16. august har Kalundborg Amatør Teater premiere på fortællingen om Robin Hood og hans lystige svende.
Der er i disse dage travlhed i Gryden på Møllebakken. KAT, Kalundborg Amatør Teater har fredag den 16. august premiere på det udødelige eventyr Robin Hood.
Historien foregår i middelalderen. Kong Richard er draget på korstog og har efterladt tronen til sin bror, prins John. John udnytter sin stilling sammen med sheriffen af Nothingham. Robin Hood opdager dette og slutter sig til de fredløse, der gemmer sig i Sherwoodskoven, og som stjæler fra de rige for at give tilbage til dem, der sulter mest.
For at lokke Robin Hood ud fra Sherwood, stables en turnering i bueskydning på benene med formålet at fange Robin Hood og stoppe hans oprør. Men det lykkes ham ikke, da hans bror, kong Richard, er vendt tilbage og tager sin krone tilbage og hædrer Robin Hood.
Hovedrollen Robin Hood er lagt i hænderne på Casper Blak Walther, der tidligere har spille med i bla. Sommer i Tyrol og Hodja fra Pjort. Ifølge Formand for KAT Klaus Ødegaard fylder Casper rollen ud som Robin på allerbedste vis.
Rollen som instruktør er lagt i hænderne på Leni Valentin Hansen. Det er første gang hun er instruktør for KAT, men er særdeles erfaren inden for teaterverdenen.
En opsætning som Robin Hood kræver rigtig mange aktive medvirkende. Året byspil har mere end 60 aktive foran og bagved scenen. Ifølge Klaus Ødegaard er det fantastisk når over 60 vidt forskellige mennesker mødes i et fællesskab omkring et fælles mål – nemlig af lave teater og oplevelser for andre.
Robin Hood spiller
Fredag den 16. August kl 20:00
Lørdag den 17. August kl 15:00
Søndag den 18. August kl 15:00
Fredag den 23. August kl 20:00
Lørdag den 24. August kl 15:00
Billetter kan som altid købes ved indgangen og på KAT’s hjemmeside.