Postgaarden tilbyder at holde firmaets julefrokost
I det hele taget er der rigtigt travlt på Postgaarden lige nu
Af Jens Nielsen
Det er tid til at bestille firmaets julefrokost, en mulighed kunne være at holde den på Postgaarden Event- og Musikhus i Kalundborg, som tilbyder flere løsninger.
Julen nærmer sig og dermed også firmajulefrokosterne, et af årets højdepunkter.
Postgaarden i Kalundborg tilbyder at fejre firmaets julefrokost, en perfekt ramme i en hyggelig atmosfære. Der vil blive serveret velkomstdrink, en lækker julebuffet, ubegrænset fadøl, sodavand, vin, kaffe, og selvfølgelig er der også risalamande. En DJ vil sørge for musikken.
”Vi har ikke lagt os fast på nogen bestemt dato. Nogle firmaer vil gerne have hele salen for sig selv mens andre gerne vil være sammen med andre firmaer. Det er allerede populært og vi har flere datoer som er booket, men der er stadigvæk ledige pladser på flere datoer, så det er blot at ringe, så finder vi en løsning,” fortæller Sülle Gövercin fra Postgaarden.
I det hele taget er der rigtigt travlt på Postgaarden lige nu med en række forskellige arrangementer.
”Vi har rigtigt travlt, både med julefrokoster, der sælges mange billetter til vores arrangementer, dagsmøder for virksomheder, private fødselsdage, udlejning til andre aktører som vil afholde deres egne koncerter, så det bliver et travlt efterår og vinter,” fortæller Sülle Gövercin.