Politikerlede – starter den med os selv?

Efter syv år i det politiske maskinrum – tre opstillinger og nuværende medlem af Regionsrådet i Region Sjælland – er jeg stadig drevet af ønsket om at gøre en forskel. Alligevel må jeg indrømme: Politikerleden er reel. Og måske starter den hos os selv.

For nylig delte jeg et helt uskyldigt opslag om kommende kommunalvalg og ønsket om støtte – ikke økonomisk, men menneskelig: nye kandidater, gode idéer, politisk engagement. Responsen? Et bombardement af bræk-emojis, hån og aggression. Det er, desværre, ikke første gang. Jeg er blevet kaldt alt fra levebrøds-politiker til luder og snotdum. Er det prisen for at engagere sig?

Men ærligt talt: Vi politikere har også et ansvar. Jeg oplevede det selv, da jeg – som nyvalgt og nyudnævnt næstformand for Sygehusudvalget – under tilblivelsen af det nye kommissorium nævnte, at medarbejdertilfredshed burde være et pejlemærke i sundhedsvæsenet. Svaret? Et læserbrev fra tre rutinerede Socialdemokrater, der sablede mig ned. Velkommen til dansk politik.

Mange politikere ser stadig politik som et spil, hvor det handler om at sikre mest til eget sogn – koste hvad det vil. Et konkret eksempel: mammografisagen i Region Sjælland, hvor Kalundborg – et oplagt sted for screening – pludselig blev fjernet fra listen. I stedet kom Stege og Faxe ind, på trods af deres i forvejen gode dækning. Tilfældigvis havde to regionspolitikere fra samme parti netop base dér og deres forkvinde, som i dag er Venstre spidskandidat til ny formand for den kommende storregion ØST, havde den frækhed at kalde Kalundborg for et sundhedsmæssigt smørhul.. Kvinder i Kalundborg skal nu køre op mod 60 km for screening. Det kalder de stadig "lighed i sundhed".

Jeg spørger mig selv: Hvordan kan vi forvente respekt fra borgerne, når vi ikke behandler hinanden med respekt – og ofte ikke engang træffer beslutninger ud fra fælles fornuft?

Ved seneste valgkamp blev jeg forfulgt online af organiserede tillidsfolk fra FOA. Det boostede godt nok min synlighed på sociale medier, men efterlod mig med en trist erkendelse: At voksne mennesker bruger deres tid på at kaste skældsord og personlige angreb, blot fordi man mener noget andet.

Jeg tror, vi alle – både politikere og borgere – må gribe i egen barm. Jeg vil i hvert fald. Mit sprog, min tone og min måde at møde modstand på. Men jeg håber også, vi kan få en ny samtalekultur i gang. En hvor engagement ikke automatisk mødes med mistro, og hvor vi som politikere ikke først og fremmest er konkurrenter – men medspillere i demokratiet.

For god ordens skyld: Jeg får 5.200 kr. om måneden for mit regionspolitiske arbejde. Som selvstændig i IT-branchen ville jeg tjene mere ved at passe min egen butik.  Jeg gør det ikke for pengenes skyld - Jeg tror faktisk på, at vi kan ændre noget med den politiske dagsorden.

Jeg gør det, fordi jeg tror på, at noget kan gøres bedre. Det håber jeg også, vi kan tro på sammen – igen.

Som Michael Jackson han sang  "I'm starting with the man in the mirror"