Pil selv-rejer og kølig rosévin på havnemolen blev en succes
”Det her bliver vi nødt til at gøre igen,” siger Asger Øgelund, der håber på, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed som måske endda kan udvikle sig til en havnefest på sigt.
Af Jens Nielsen
Asgers Fisk havde lørdag aften inviteret til langbordsspisning på havnemolen i Kalundborg med pil selv-rejer og kølig rosévin ad libitum. Det blev en succes.
På den flotteste sommerdag i meget meget lang tid havde Asgers Fisk inviteret til et arrangement på havnemolen ved siden af fiskeforretningen med langbordsspisning med pil selv-rejer og kølig rosévin ad libitum.
Det arrangement var der lige knapt 100 som havde sikret sig en billet til og de fik en hyggelig aften på molen med pil selv-rejer, kølig rosé, flere hjemmelavede dressinger, friskbagt baguette og hyggelig jazzmusik.
”Det her bliver vi nødt til at gøre igen,” siger Asger Øgelund, der håber på, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed som måske endda kan udvikle sig til en havnefest på sigt.