Påvirkede bilister morgen og aften
Manden, der var påvirket af alkohol over det tilladte, blev sigtet for lovovertrædelserne.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Torsdag formiddag standsede en patrulje en knallert, der ikke var registreret. Knallerten blev ført af en 31-årig mand fra Høng. Knallertføreren benyttede ikke lovpligtig hjelm og havde ikke tegnet forsikring på knallerten.
Manden, der var påvirket af alkohol over det tilladte, blev sigtet for lovovertrædelserne og fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.
Kort efter midnat blev en 59-årig mand fra Høng sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han kom kørende på Slagelsevej mod nord til trods for, at han var påvirket.
Den 59-årige mand samt to mænd på hhv. 28 år fra Slagelse og 34 år fra Høng blev anholdt kortvarigt, mens politiet fik klarhed over, hvem der havde ført varebilen. Den 59-årige fører af varebilen fik sin førerret administrativt inddraget. Den 28-årige mand blev fundet i besiddelse af 1,2 gram kokain, som patruljen beslaglagde.
Den 59-årige fik udtaget en blodprøve til sagen. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport fredag.