Pas på brandfare på grund af tørke

Politi og brandvæsen kørte frem, hvor det viste sig at ilden formentlig var startet som et bål.

Pas på brandfare på grund af tørke
Politi og brandvæsen henstiller til, at man tænker sig om, når man benytter åben ild. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag middag blev Midt- og Vestsjællands Politi samt Vestsjællands Brandvæsen tilkaldt til Østre Egevej i Bjerge Sydstrand, idet der var opstået en mindre brand i det fri tæt ved en offentlig sti.

Politi og brandvæsen kørte frem, hvor det viste sig at ilden formentlig var startet som et bål, men havde spredt sig til omkring 4 m2. Ilden blev hurtigt slukket, og der skete ikke større skader. Patruljen fandt ikke frem til, hvem som havde tændt bålet.

Midt- og Vestsjællands Politi henstiller til, at man husker at bruge åben ild med omhu, og at man altid har vand klar. Naturen er meget tør lige nu, og der er stor risiko for brand. Det skriver de i deres døgnrapport mandag.

Del