Nyt juridisk nederlag til Kalundborg Kommune

Læserbrev: Endnu et nederlag til Kalundborg Kommune

Onsdag den 11. juni blev Kalundborg kommune tildelt et nyt nederlag fra Staten. Endnu engang blev det bekræftet at dele af Martin Damms forvaltning ikke har styr på love og regler. Siden min aktive indsats med at bremse planerne om solcelleanlæg i Illerup og Vollerup for et år siden, har både teknisk forvaltning og vores genbo på Saltbækvej haft behov for at forsøge at gøre livet surt for mig.

Kommunen og genboen så et tidligere lille stykke gadejord som det rette middel for deres grovheder og ulovligheder. Det medførte at genboen sammen en anden lokal, startede en offentlig gruppe på Facebook med det slet skjulte formål at chikanere mig. Første gang jeg tog til genmæle i gruppen, blev både min kone og jeg helt blokeret, så genboen kunne forsætte sine grovheder uforstyrret. Mange gode mennesker har dog sørget for at jeg har genboens grove og injurierende påstande som screenshots. Tak til jer.

Jordstykket har i langt mere end 20 år været anvendt og plejet af vores ejendom. Jordstykket har været skærmet af hegn mod de to naboer og Saltbækvej. Urolighederne betød at jeg måtte hente hjælp fra en tidligere beskikket landinspektør og udstykningschef fra Geodatastyrelsen, til at få en korrekt juridisk bedømmelse af situationen omkring jordstykket. Denne bedømmelse fremsendte jeg vederlagsfrit til kommunen.

Kommunen var da fløjtende ligeglad. Teknisk forvaltning i Kalundborg kommune ved jo altid bedre, mener de selv. Jeg modtog kort tid efter en mail, hvor kommunen skrev at de ville fjerne hegnet mellem vores ejendom og Saltbækvej den 1. september. Altså en ulovlig trussel om en klar overtrædelse af Hegnslovens §12 fra forvaltningen. Vanen tro havde forvaltningen glemt både journalnummer og den obligatoriske klagevejledning.

Jeg søgte derfor min retshjælpsforsikring om hjælp. Den hjælp fik jeg omgående på baggrund af sagens sørgelige dokumentation. Via det landsdækkende og velrenommerede landinspektørfirma Geopartner, blev der derfor startet en skelforretning i mit navn, fremprovokeret af kommunen, genbo og nabo. Første trin i den type skelforretning er at man beder kommunen om at afklare, om den vil forsøge at få adkomst til dette tidligere lille stykke gadejord. Adkomst betyder: tinglyst ejerskab og dermed ret til at disponere over jordstykket.

Kommunen kvitterede for Geopartners henvendelse den 29. august 2024. Men kommunen svarede aldrig på spørgsmålet om kommunen ville søge adkomst. Der måtte adskillige rykkere til før kommunen vågnede lidt op.Jeg måtte sågar sende et link med de gældende regler, for at kommunens jurist kunne forstå, at kommunen "kun" har fire måneder fra landinspektørens henvendelse til at ansøge Tinglysningsretten om adkomst. Ellers forsvinder den mulighed. 14 dage før fristens udløb, fremsendte kommunen så sin anmodning til Tinglysningsretten.

Jeg fik besked af kommunen den 23. december kl. 16:30 - som en særlig julehilsen. Tinglysningsretten berammede et møde den 13. marts 2025. Dette møde måtte dog udsættes til 26. maj, fordi kommunen havde glemt at annoncere situationen og retsmødet i Statstidende 6 uger forinden, sådan som reglerne klart foreskriver. Det viste sig at kommunens anmodning var fyldt med groft fordrejede udsagn. Lørdag den 24. maj, to dage før mødet i Tinglysningsretten, gik naboen bistået af den aggressive genbo i gang med at lave nyt hegn i fællesskellet og en låge ind til jordstykket. Det gjorde de selvom de var fuldt orienterede om at retten skulle tage stilling til om kommunen kunne få ejerskab den 26. maj.

Jeg bad dem straks om at respektere den juridiske proces og stoppe med at pille ved hegnet i skellet. De var fuldstændig ligeglade. Den aggressive genbo erklærede højlydt, at jeg var "fyldt med løgn" og "psykopat", hvilket andre vidner i området bed mærke i. Det skal nævnes at genbo og nabo tidligere har holdt møde hos teknisk forvaltning, for at prøve at finde måder til at fjerne jordstykket fra vores ejendom.

På mødet i Tinglysningsretten den 26. maj konstaterede retten, at der var kommet en indsigelse mod kommunens anmodning. Jeg havde skrevet en veldokumenteret indsigelse med påstand om at kommunens anbringender hovedsageligt er fremsat i ond tro. Retsmødet blev på grund af indsigelsen rykket til 11. juni 2025. Helt i overensstemmelse med reglerne.

Retsmødet blev af holdt den 11. juni. Fra Tinglysningsretten deltog selve den juridiske chef. Fra kommunen deltog juristen og den teknisk medarbejder, der ulovligt havde truet med at fjerne hegnet mod Saltbækvej. Jeg deltog som indsiger. Mødet blev ganske kort med få spørgsmål til deltagerne (on line). Herefter afviste retten Kalundborg kommunes anmodning om adkomst til jordstykket. "Sagen afvist " som der kort, præcist og smukt står i retsbogen. Retten har talt. Jordstykket er ikke kommunal ejendom! Endnu engang blev Martin Damms tekniske forvaltning tildelt et nederlag fra Staten.

Jeg tror bare ikke at hverken Martin Damm eller teknisk forvaltning lærer noget som helst. Sagen er nemlig, at ledelsen omkring teknisk forvaltning er blevet så sammenspist og egenrådig, at det kræver en helt ny politisk ledelse i kommunen at få gennemført den absolut nødvendige oprydning og kulturforandring. Husk dette når vi kommer til den 18. november.

Jacob Gadd