Nye parkeringsregler - Husk P-skiven

”Kunderne skal selvfølgelig ikke betale for at handle i en af forretningerne her på Stejlhøj, så er der en kunde som har været uheldig og har fået en parkeringsbøde, så skal de henvende sig her hos os"

Nye parkeringsregler - Husk P-skiven
Man skal huske at stille sin P-skive og man må max parkere i tre timer ellers sidder der måske en hilsen på 875 kr. i vinduesviskeren. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der er nu indført nye parkeringsregler på parkeringspladsen på Stejlhøj. Nu skal parkeringsskiven indstilles, men har du fået en parkeringsbøde er der hjælp at hente.

Problemer med biler som holder parkeret hele dagen på parkeringspladsen ved Punkt1, Jysk, Intersport og de andre forretninger på Stejlhøj har nu fået ejeren af området til at indføre parkeringsregler som betyder, at man skal huske at stille sin P-skive og man må max parkere i tre timer ellers sidder der måske en hilsen på 875 kr. i vinduesviskeren.

Det er især problemer med de mange håndværkerbiler til det store Novo byggeri som har gjort det nødvendigt at indføre de nye regler, men skulle en kunde som har handlet i en af forretningerne have glemt at indstille P-skiven og har fået en parkeringsbøde, så er der hjælp at hente.

”Kunderne skal selvfølgelig ikke betale for at handle i en af forretningerne her på Stejlhøj, så er der en kunde som har været uheldig og har fået en parkeringsbøde, så skal de henvende sig her hos os i Punkt1 samme dag, og det er lige meget hvad for en forretning kunden har været inde i her i vores område, så tager vi os af det,” fortæller Steen Jensen, medindehaver af Punkt1 og Expert på Stejlhøj i Kalundborg.

Det er meget få steder i Kalundborg hvor der er påbud om parkeringsskive og derfor kræver det en vis tilvænning, at der nu skal bruges P-skive på Stejlhøj.

Del