Messe med fokus på vand - kloak og afløb
Ud over masser af nyheder inden for kloak, afløb, værktøj og arbejdstøj blev der også budt på øl, vand og svensk pølseret.

Af Jens Nielsen
Stark Kalundborg havde torsdag inviteret til kloak & entreprenør messe hvor der var fokus på både materialer og værktøj til dem som arbejder med vand, afløb og kloak.
I en årrække har Stark ikke haft et større udvalg af materialer til dem som arbejdet med kloak og afløb, men det er der nu blevet lavet om på.
Torsdag var 22 leverandører mødt op hos Stark Kalundborg med alt til faget hørende af materialer og værktøj til dem som arbejder med vand, afløb og kloak, som blev præsenteret for indbudte kunder.
Stark kæden besluttede for tre år siden, at der skulle mere fokus på vand og afløb og har derfor et stort sortiment hjemme.
”Vi er en af de butikker i Stark kæden som gør mest ud af vand og afløb og til forskel for mange andre firmaer som leverer materialer fra dag til dag, så har vi et stort udvalg på lager som kan afhentes samme dag, så hvorfor vente til i morgen,” fortæller Jens-Erling Riise fra Stark Kalundborg.
På dagens messe kunne bl.a. opleves bundfældningstanke, nedsivningsanlæg, LAR-løsninger, pumper, værktøj, arbejdsbeklædning, sikkerhedssko, sikkerhedsudstyr og værnemidler.
Leca er et af de materialer som er stærkt på vej tilbage i vand, kloak og afløbs branchen og det blev også præsenteret på messen.
Ud over masser af nyheder inden for kloak, afløb, værktøj og arbejdstøj blev der også budt på øl, vand og svensk pølseret.