Mange færgeovergange til Sejerø er aflyst
Flere færgeovergange er aflyst i den kommende tid, og øboerne er frustrerede.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
På Kalundborg Kommunes hjemmeside kan man læse, at flere færgeovergange til Sejerø aflyses grundet uforudsete omstændigheder, og at færgen derfor sejler efter en nødplan.
Beboerne på Sejerø og Nekselø er dybt frustrerede over færgedriften. Antallet af aflysninger er eksploderet, og det går hårdt ud over øboerne, skriver TVØst.
I 2022 var der 12 aflyste færgeafgange til Sejerø, mens der i 2023 var 63. Det samme gør sig gældende for færgen til Nekselø, hvor der i 2022 var 23 aflysninger, mens der i 2023 var 114. Altså ca. fem gange så mange aflysninger til og fra Sejerø samt Nekselø, som året forinden.
Ifølge Kalundborg Kommune, der står for færgedriften, skyldes de mange aflysninger, at færgerne er gamle, går oftere i stykker samtidig med, at der har været nogle uheld.
“Vi har faktisk fuld forståelse for, at øboerne er frustrerede over situationen. Det er vi jo også selv, for det er jo vores ydelse til øboerne, så det er jo utilfredsstillende for alle parter,” siger Christian Sabber fra Kalundborg Kommune til TVØst.
Sejerøoverfarten
Færgen aflyses grundet uforudsete omstændigheder og sejler derfor efter en nødplan.
Uge 27
- Tirsdag 2/7 afgang fra Sejerø kl. 18:05 og fra Havnsø kl. 19:20 AFLYST
- Onsdag 3/7 afgang fra Sejerø kl. 18:05 og fra Havnsø kl. 19:20 AFLYST
- Lørdag 6/7 afgang fra Havnsø kl. 19:20 AFLYST
- Søndag 7/7 afgang fra Sejerø kl. 07:15 og fra Havnsø kl. 21:10 AFLYST
Uge 28
- Mandag 8/7 afgang fra Sejerø kl. 05:15 AFLYST
- Tirsdag 9/7 afgang fra Havnsø kl. 19:20 AFLYST
- Onsdag 10/7 afgang fra Sejerø kl. 05:15 og fra Havnsø kl. 19:20 AFLYST
- Torsdag 11/7 afgang fra Sejerø kl. 05:15 AFLYST
- Lørdag 13/7 afgang fra Sejerø kl. 18:05 og fra Havnsø kl. 19:20 AFLYST
- Søndag 14/7 afgang fra Sejerø kl. 20:00 og fra Havnsø kl. 21:10 AFLYST
Nekseløoverfarten
Kalundborg Kommune skriver endvidere på deres hjemmeside, at man bør være opmærksom på, at der pr. 1. juni er kommet ny sejlplan, hvor der også i sommertiden er mange bestillingsafgange, som sejles med Havlit.T
Endvidere står der, at der, at Sejerø Færgekontor har ændret åbningstid for personlig betjening i uge 27.
Tirsdag den 2. juli 2024 – Sejerø kontor åbent kl. 08:15 -10:45, herefter henvises for personlig betjening til Havnsø Havnekontor, Havnepladsen 1, fra kl. 12 – 15.