Lars kan komme ind hvor andre må give op
Mini-slamsugeren, som ikke fylder mere end den står på en almindelig trailer, kan nemt kommer ned i en p-kælder, ind på små stier, i boligforeninger og på cykelstier.
![Lars kan komme ind hvor andre må give op](/media/rzkmjgvl/dsc_0117.jpg?width=50)
Af Jens Nielsen
Lars Kophmann har gjort det til sit speciale, at han kan komme ind med sin mini-slamsuger hvor de store lastbiler må give op. Det har givet mange forskellige opgaver rundt om på Sjælland.
Efter flere år som medarbejder på en maskinstation tog Lars Kophmann springet og blev selvstændig tilbage i 2023 med sit firma LK Entreprise, hvor han løser opgaver for både private og erhvervskunder med sin mini-slamsuger.
”Jeg har altid været fascineret af mindre entreprenørmaskiner og køretøjer, det kan noget andet. Med den mini-slamsuger som jeg har, kan jeg komme ind hvor de store lastbiler må give op. Skal en lastbil ind ad en mindre grussti så er begge rabatter jo trykket og ødelagt bagefter,” fortæller Lars Kophmann, og fortsætter, ”Jeg har også mange opgaver i sommerhusområder og i kolonihaveforeninger hvor der er meget lidt plads at komme frem på.”
Lars Kophmann løser også en række af slamsuger opgaver som underentreprenør for de store firmaer som kun kører med de store slamsugere og tilbyder desuden tv-inspektion af kloakker og rodskæring.
Mini-slamsugeren, som ikke fylder mere end den står på en almindelig trailer, kan nemt kommer ned i en p-kælder, ind på små stier, i boligforeninger og på cykelstier.
”Det er ikke så længe siden at jeg var i Hørsholm til en opgave hvor jeg tømte tæt på 600 sandfangsbrønde på cykelstier og parkeringspladser og jeg opfordrer også boligforeninger til at lave en aftale om at få tømt deres sandfangsbrønde en gang om året så de er klar hvis der kommer et skybrud,” fortæller Lars Kophmann.
LK Entreprise udfører også opgaver som algebehandling af tage og vægge, rensning af tagrender og Lars Kophmann har også en ATV hvor han kan efterspænde en trailer og køre ud på en mark og rense mindre dræn. LK Entreprise tilbyder også udlejning af vaskeanlæg til fliserens.
”Den lille slamsuger har mange muligheder, bl.a. har jeg lige renset 400 meter tagrender på godt tre timer for en erhvervskunde,” fortæller Lars Kophmann, som også tilbyder at rykke ud til akutopgaver 24 timer i døgnet.
LK Entreprise har adresse i Tindingebanke på det yderste af Kalundborg Kommune, tæt på Ruds Vedby, og løser opgaver på store dele af Sjælland.
Se mere om LK Entreprise - klik her