Læserbrev: Vi vil så gerne gøre det godt….

Læserbrev: Vi vil så gerne gøre det godt….

Læserbrev: Vi vil så gerne gøre det godt…. 

Åbent brev til børn- og familieudvalget:

Faldende elevtal på almen-området

Vi kæmper på Hvidebækskolen fordi vi gerne vil skabe de bedste rammer for vores elever.

Det er svært, når vi år efter år oplever nedskæringer i vores budget.

I 2023 skal vi drive skole for 2,2 millioner kroner mindre end året før. Vi har fået en klasse mindre på skolen, men når 85% af skolens budget går til lønninger, hænger det bare ikke sammen.

Derfor har vi mange tunge overvejelser i skolebestyrelsen for hvordan vi kan få budgettet til at hænge sammen, da der ikke er muligt at tilpasse økonomien på personalesiden i forhold til de 2,2 millioner hvis der også skal være lærer til at undervise eleverne.

Med det faldende elevtal som vi ser på almenrådet er der nød til at ske ændringer i fordelingsmodellen for skolernes økonomi med den nuværende skolestruktur.

Når alle fremtidsbaserede analyser viser, at elevtallet falder henover de næste år, bør der ses på den økonomiske fordelingsmodel for skolerne. Hvis der ikke sker noget, vil skolernes økonomi blive udhulet med årerne.

Som en landsbyskole med skoledistrikt helt op til Firhøjskolen og Tømmerup skole, bliver vi på Hvidebækskolen desværre ofte fravalgt grundet den offentlige transport simpelthen ikke passer ind med den måde skoledistrikterne er inddelt efter. Det er næsten umuligt at komme til Hvidebækskolen med den offentlige transport hvis eleverne skal komme til tiden og ikke skal ud på en dagsrejse.

”Karrusel-økonomi” i specialområdet

Vores inklusionscenter (IC) er hårdt ramt af den ”karrusel-økonomi” der påhviler specialområdet. Med månedlige reguleringer af økonomien i forhold til antal visiterede elever, er det mere end svært at planlægge en budget et år ud i tiden.

For nærværende er der 30 elever i IC på Hvidebækskolen mod 45 for et år tilbage. I øjeblikket kan vi lige opretholde fire klasser. Det lave elevtal gør det sværere at lave fleksible og udviklende løsninger, og vi bliver med nuværende aldersspredning nødsaget til at gå på kompromis med områder, som ikke er forenelig med de mål vi sætter - nemlig høj trivsel, dannelse og læring for ALLE vores elever

Efter ændringen for nogle år tilbage, hvor muligheden for kørsel til specialenhederne blev beskåret, ser vi tilfælde hvor inklusionscenterets alene bliver fravalgt grundet udfordringer med at få elever ud til Jerslev.

Henover det sidste år har vi samtidigt oplevet, at de visiteringer der er lavet, er sket fra skoler der ikke ”føder” ind i inklusionscenteret på Hvidebækskolen.
Sammenholdt med nedskæringen på befordring er det svært at holde et stabilt elevtal.

Inklusionscenteret på Hvidebækskolen har henover de sidste mange år fremvist gode resultater. Men det bliver svært at fastholde disse resultater, hvis vi bliver nødsaget til at sammenlægge flere klasser.
Derfor er det nødvendigt at gentænke hvordan fordelingen af elever sker på kommunens inklusionscentre. Vi ser i øjeblikket nogle IC-centre som er overfyldt, samt andre hvor elevtallet er til den lave side.

Behov for nytænkning

Overordnet set, er det essentielt at se ind i skolestrukturen i Kalundborg Kommune. Den nuværende fordelingsmodel og struktur for både almen og specialområdet er ikke tilsvarende for den demografiske sammensætning i kommunen.

Hvis børn- og familieudvalget ønsker at give vores børn en god folkeskole, er det nødvendigt at der bliver handlet. Hvis ikke, vil skolernes økonomi være udhulet inden for en kort årrække som dermed vil påvirke skolernes mulighed for at skabe det gode læringsrum.

Med bekymrede hilsner

Skolebestyrelsen på Hvidebækskolen.

Del