Klintegårdens skæbnetime

Klintegårdens skæbnetime

Kommunalbestyrelsen i Kalundborg skal på sit møde den 30. januar behandle Klintegårdens fremtid. Hvad skal der ske med det fine naturområde halvvejs ude ad Røsnæs? Endnu engang er den tanke på spil, at man vil opføre et hotel- og konferencecenter. Anledningen er, at By-, Land- og Kirkeministeriet har inviteret landets kommuner til at søge ekstraordinær tilladelse til initiativer, der kan fremme innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter.

Spørgsmålet er: Er et hotel- og konferencecenter på Klintegården overhovedet en miljømæssig bæredygtig idé, og hvad skal der blive af områdets natur, der er fredet som rekreativt område for almenheden?

En fremsynet borgmester

I 1971 besluttede byrådet med borgmester J. Hagemann-Petersen i spidsen at erhverve Klintegården med 13 ha tilhørende jord. Det skete for at sikre borgerne en grøn og naturskøn kile mellem Røsnæsvej og Kalundborg Fjord. I samme ånd blev området i 1977 fredet. Almenheden skulle sikres et rekreative område, og naturen bevares ved pleje.

Forsømt naturpleje

I 2020 udarbejdede Kalundborg Kommune en plejeplan for den bid af Klintegårdens område, der er Nature 2000 og ligger nærmest havet. Her bevares kystskrænter og overdrev i fin stand takket være helårsgræsning med geder, som Røsnæs Naturskole tilser. Desværre er der for den resterede 4/5 at Klintegårdens område ikke udarbejdet en plejeplan, som fredningen af 1977 lægger op til.

Poppelalléen der forsvandt

Fra Røsnæsvej har en fantastisk poppelalle gennem mange år været en fin port ind i det fredede område. For et par år siden blev alléen fældet rub og stub. Den træentreprenør, som kommunen entrerede med, har formodentligt ikke fået anden besked end blot at fælde og flise. Nu skyder et tilfældigt krat op, som man kan frygte i fremtiden vil blive ”plejet” med en grum slagleklipper.

Var poppelalléen blevet håndteret i henhold til fredningen og en tilhørende plejeplan, kunne alleens herlighedsværdi og biodiversitet være bevaret. Rydningen af poplerne gik ud over såvel friske som svækkede træer. Det afslører de tilbageværende sunde træstubbe. Hvis de friske træer havde fået lov at stå, kunne de have fungeret som ammetræer for nyplantede popler i de opståede mellemrum. Desuden kunne fældningen af svækkede træer være sket ved styning i 2-3 meters højde. Gamle, hule træer er i dag en mangelvare i naturen. De er et sandt eldorado for hulrugende fugle, insekter og flagermus. Fadæsen med rydningen af poplerne understeger behovet for kyndig naturpleje og tilsyn. Har kommunen planer om en ny allé, lader den vente på sig.

Det at føle sig velkommen

Noget unikt ved Klintegårdens fredning er, at området ligger som en grøn kile, der strækker sig helt fra Røsnæsvej til fjorden. Placeres et hotel- og konferencecenter her, vil det sætte et urbant præg på området, så det mister sin åbne og fredelige karakter. Ønsker man modsat at gøre området mere attraktivt for almenheden, er det andre veje, man kan gå. Som en begyndelse kunne man flytte den lille P-plads, der i dag ligge midt i området, ned til Røsnæsvej. Så vil besøgende få et endnu større, bilfrit område at færdes i. Fra en P-plads ved landevejen vil man kunne gå ind i området ad den fredelige allé, som forhåbentligt bliver genskabt. Turen kan fortsætte ad skov, overdrev, skrænter og strand helt ud til havet. Den skovlysning, hvor P-pladsen i dag ligger, kan med få midler gøres til en læfyldt rasteplads.

Naturgenopretning ligger lige for

De arealer af området ved Klintegården, der ligger nærmest Røsnæsvej, forpagter kommunen i dag ud til landbrugsdrift. Vil man naturen, kan dette areal udvikles til øget biodiversitet. Forbilledet kunne være den landskabstype, vi ser neden for Røsnæs Naturrum, hvor Galloway kvæg græsser. Eller den natur vi ser på spidsen af Røsnæs, hvor robuste Exmoore ponyer græsser. Disse hårdføre husdyrracer kan gå ude hele året og efterlader sig øget blomsterflor og rigere insektfauna. Af andre initiativer, der vil kunne genoprette natur og biodiversitet, er mosaikslåning, braklægning, naturlig tilgroning, blomsterstriber, lærkepletter, insektvolde, vandhuller og stenbunker.  

De åbne marker ned til Røsnæsvej vi man også kunne tilplante med skov - vekslende med lysåbne partier, sletter og måske vådområder, om hydrologien tillader. Beplantningen kan vælges, så den repræsenterer de 40 danske træer og buske, som Naturstyrelsen har udpeget som hjemmehørende og biologisk værdifulde arter. En sådan diversitet af træer og buske med tilknyttet dyreliv vil være interessant at opleve som led i undervisning, ligesom sommerhusbeboere og turister vil kunne hente inspiration til, hvad de kan lade gro på deres grunde til glæde for sig selv og til gavn for dansk natur.  

En sand vision for naturturisme

Hvis der overhovedet kan og skal etableres en attraktion på Klintegården, vil jeg tillade mig at give et bud: På den trøstesløse byggetomt, hvor ruinen af Klintegården i dag ligger, kunne der etableres en kystskrænt med indbygget observatorium til digesvaler og biæder. Idéen beror på, at der langs Røsnæs sydskrænter i forvejen yngler kolonier af digesvaler. Nogle år har også den farvestrålende og eksotiske fugl biæder ynglet i skrænterne. Muligvis er biæderen under indvandring i Danmark.

At en sådan vision ikke er det rene fatamorgana viser et eksperiment ved Roskilde Ring fra 1960’erne. Her byggede man en skrænt af grus, hvor man indefra kunne observere digesvaler yngle. Op ad skillevægge i glas gravede fuglene gladeligt deres gange, lagde æg og opfostrede deres unger. Det vellykkede forsøg er grudigt videnskabeligt beskrevet, så et tilsvarende projekt er muligt at eftergøre. Ingen andre steder i landet har man taget idéen op, og et mere oplagt sted end Røsnæs, kan man næppe forstille sig. Hvilken sensation vil det ikke være, om biæderen slår sig ned her. Via et online kamera vil skræntens ynglefugle kunne følges 24/7 verden over.

Lad venligst ikke et hotel- og konferencecenter spolere Klintegårdens natur, når området mest af alt kalder på at blive plejet og naturgenoprettet. Vil kommunalbestyrelsen absolut skabe et turistprojekt ved Klintegården, så lad det være noget, der understøtter naturoplevelse og biodiversitet. Et nyt hotel- og konferencecenter kan naturligvis blive et aktiv for Kalundborg, men det må være muligt at finde en anden placering. Måske et sted på åben mark, hvor ny, omgivende natur kan fremelskes.

Thomas Lasse Edlev, naturvejleder bosat i Nostrup