Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Et himmelvendt blik vil give dig en god fornemmelse af arkitekturen og for det præg, for eksempel arkitekt Niels Christian Nielsen satte på huse i Kalundborg.

Her er en romansk bue og et blændet vindue, der et granitfundament og et tårn, der leder tanken hen på en middelalderborg.

Sådanne detaljer er blandt arkitekt Niels Christian Nielsens signaturer, og når du først får øje på dem, kan det blive en hel sport at lede efter dem på en tur gennem Kalundborg – og det er en god idé at kigge op!

Rådet kommer fra lokalhistoriker Palle Bruun Olsen, for de fleste facader er udhulet med forretninger i stueetagen. Det er over butiksfacaderne, arkitekturen udfolder sig. Han har blandt meget andet beskæftiget sig indgående med arkitektur i Kalundborg i almindelighed og specifikt med de spor, som arkitekt Niels Christian Nielsen (1856-1928) satte sig i Kalundborg.

Vi fortsætter her artikelserien om ham, der var den første fastboende arkitekt i Kalundborg. Han blev blot kaldt for arkitekt Nielsen, for der var ikke andre arkitekter her på den tid.

Et skønvirkehus

Blandt de huse, han har tegnet, er Kordilgade 38, der er bygget i 1902 i skønvirkestil. Den stil er den danske parallel til jugendstil i Tyskland og art nouveau i Frankrig, og Kordilgade 38 er Kalundborgs eneste hus bygget i skønvirkestil. Det gør Palle Bruun Olsen opmærksom på.

Skønvirkestilens førende navn er Thorvald Bindesbøl, og huset i Kordilgade kunne lige så godt have været tegnet af Bindesbøl, bedømmer Palle. Det hviler tungt på granit, der er mange fine ornamenter i murværket, det er bygget i røde sten, og øverst ses Nielsens elskede romanske buer.

Citrontræ i gården

Inde i gården åbenbarer der sig endnu et eksempel på skønvirkestilens ornamentering. Det er en malet frise, der blandt andet forestiller et stiliseret citrontræ. Frisen tilskrives maleren Niels Termansen, og en tilsvarende og samtidig udsmykning malet af Termansen findes i Ubberup Valgmenighedskirke.

Maler Termansen boede på Lundevej, der hvor plejehjemmet Solgården  har givet plads til lejligheder. Han blev uddannet på Zahrtmanns Malerskole, men kærligheden førte ham til Kalundborg. Han blev forelsket i en datter fra gården Clemenshøj i Tømmerup, de blev gift, og han slog sig ned som malermester i Kalundborg, inden han blev ekspert inden for kirkerestaurering. I øvrigt malede han også plakaten til Amtsudstillingen 1898 for landbrug og industri på Møllebakken, og her kan man genfinde citrontræet fra frisen i gården bag Kordilgade 38.

Tingene hænger fint sammen, for det var arkitekt Nielsen, der tegnede den imponerende udstillingsbygning til Amtsudstillingen

Købmand Peter Colding lod huset nr. 38 bygge, og det var ham, der sammen med købmand Frantz Ditlevsen i 1902 dannede A/S Importkompagniet og lod silopakhuset ved havnen opføre.

Dermed kommer arkitekt Nielsen igen ind i billedet, for det var jo ham, der tegnede pakhuset, som vi omtalte i 1. afsnit af serien om arkitekt Nielsen. Pakhuset kan ifølge planerne se en fremtid som Kalundborgs nye kulturhus i møde.

Colding og Ditlevsen var dominerende inden for korn og foderstoffer, og som kulimportør leverede Colding kul til kommunen. Han fik en sag på halsen, idet han blev anklaget for, at han havde dannet et priskartel. Der kom dog ikke noget ud af den sag.

Home i den gamle hestestald

Importkompagniet havde til huse i Kordilgade 38, ejendommen var en købmandsgård, og gennem porten kørte hestevogne med korn og foderstoffer. Som en sjov detalje fortæller Palle Bruun Olsen, at når han om torsdagen passer sit job hos ejendomsmæglerkæden Home i Bredgade,  sidder han i Importkompagniets gamle hestestald, hvor der var plads til heste og vogne, og der hvor kontorerne nu er, var hestene opstaldet.

Kordilgade 36

Naboen, Kordilgade 36, har også stor arkitektonisk værdi, og det er nr. 36 og 38, der bærer gaden, bedømmer Palle Bruun Olsen.

Nr. 36 er tegnet af københavnerarkitekten Kristoffer Varming, der var en fætter til Martin Nyrop og helt tydeligt inspireret af ham. Martin Nyrop tegnede Københavns Rådhus, der betegnes som et hovedmonument for skønvirkestilen.

Huset nr. 36 blev bygget for Emil Frigast, sygehuslæge i Kalundborg 1877-1917, og købmand Franz Ditlevsen. De to bygherrers initialer og årstallet for opførelsen, 1902, står på facaden. Også lægevidenskabens symbol, æskulapsnogen der snor sig om en stav, har fået sin plads i udsmykningen.

Voldsom brand hærgede

Baggrunden for opførelsen af husene Kordilgade 34-42 var dramatisk. Den 23. september 1901 udbrød der brand i Kallundborg Savværk syd for Kordilgade og tæt på jernbanearealet. Ilden fik hurtigt fat i savværkets bræddestabler, og en orkanagtig sydøstenvind fik ilden til at brede sig op mod Kordilgade, og husrækken 34-42 udbrændte.

Branden var så heftig, at også rygterne om den spredte sig med lynets hast. En italiensk avis skrev således: Øen Sjælland i Danmark står i flammer som følge af en heftig ildebrand, der er opstået i et trælager i selskabet Kalundborg. Øboerne flygter.

Helt så galt var det altså ikke, men flere smukke huse blev flammernes bytte, for eksempel Kordilgade 36, der var et rokokohus fra 1767.

Til minde om den voldsomme brand er en plade med følgende ordlyd sat op på facaden til nr. 36:

Ved luens magt nedsank i grus

Det hundredaarig´gamle hus

Gid nu det ny vi her har bygt

Maa staa til fjerne tider trygt.

Og endnu står husene der heldigvis. Byggeåret var 1902, så de blev bygget meget hurtigt på brandtomten efter branden i 1901.

En spadseretur først mod øst til Nygade åbenbarer arkitekt Nielsens signatur på den store rødstens hjørneejendom Cordilhus fra 1911, Kordilgade 58. Det er et hus med eget tårn.

Huset på den anden side, Nygade 2, er en mindre prangende udgave af Cordilhus. Der er brugt marksten som fundament:

- Et utroligt taktfast og harmonisk hus og med symmetri for alle pengene, bedømmer Palle Bruun Olsen.

Symmetri var også et af arkitekt Nielsens kendetegn.

Retur i Kordilgade passerer vi endnu et Nielsen-hus, Kordilgade 53 fra 1916. Det rummede engang Kalundborgs telefoncentral.

Hotel Postgården og Frelsens Hær

Med den nyerhvervede viden om arkitekt Nielsens signaturer, er det ikke svært at genfinde hans stil i Kordilgade 6, Hotel Postgården, fra 1898. Her er der fine udsmykninger i murværket.

På Postgården kunne passagerer, der kom med diligencen, overnatte. Der var på den tid hele to overnatningsmuligheder i Kalundborg, nemlig Postgården og Hotel Kalundborg, og her kunne de rejsende vente på godt vejr til overfarten til Aarhus.

Også et kig op ad Møllestræde, til Frelsens Hærs bygning fra 1915 i Møllestræde 4, afslører, at det er et Nielsen-hus. Ligesom huset Nygade 2 er bygningen opført med marksten i bunden. Foroven er der en række romanske buer op langs Møllestræde, og der er et tårn, der ligner det på Cordilhus.

Palle Bruun Olsen har en mistanke om, at missionshuset Bethania også kan tilskrives arkitekt Nielsen, men det har han ikke fundet beviser på.

Skole med store vinduer

Sikkert er det imidlertid, at Bethesdakirken i Bethesdagade er tegnet af arkitekt Nielsen, og det er også Den røde Skole på Torvet.

Den eneste bemærkning, byrådet havde, da skolen skulle bygges, var, at vinduerne skulle være store, så husets brugere kunne få glæde af lysindfaldet i den sydvendte bygning.

Og store blev vinduerne, men hvor stor glæde brugerne havde af dem, er et spørgsmål, for der blev uhyggeligt varmt om sommeren.

Senere flyttede kommunens it-afdeling ind, og der skulle megen køling til, så maskinerne ikke brændte sammen.

Er der en arkitekt til stede?

Efter en rundtur i Kalundborg i arkitekt Nielsens fodspor, kan spørgsmålet i DR2-udsendelserne med Ane Cortzen: Er der en arkitekt til stede? besvares med et ja, og Palle Bruun Olsen opfordrer:

- Gå en tur gennem byen og se, hvor mange huse, I kan finde, som bærer arkitekt Nielsens signaturer.

 Der kan sagtens være flere, også i omegnen, som han endnu ikke har fundet.

Fra kul og korn til kulturhus i Kalundborg