Ingen tog i weekenden
Ændringerne skyldes sporarbejde på strækningen, oplyser DSB, der opfordrer til at tjekke Rejseplanen før du rejser.
Af Jens Nielsen
Hele weekenden kører der ingen tog mellem Kalundborg og Jyderup. I stedet for indsættes der togbussser.
Fra fredag aften 12. april kl. 21:00 til og med søndag 14. april og nat efter kører der togbusser mellem Jyderup og Kalundborg. Ændringerne skyldes sporarbejde på strækningen, oplyser DSB, der opfordrer til at tjekke Rejseplanen før du rejser.
Her holder Togbusserne
Jyderup: Busholdepladsen ved stationen (Skarridsøgade)
Svebølle: Pladsen foran stationen (Jernbanevej)
Kalundborg Øst: Foran stationen
Kalundborg: Busterminalen på siden af stationsbygningen (ud mod vandet)
Værd at vide, når du skal med Togbus
Du skal bruge din togbillet eller dit Rejsekort, når du rejser med Togbus
- Billetter køber du på dsb.dk, i DSB app eller i automaten på stationen
- Det er ikke muligt at købe billetter i Togbussen
- Pladsbilletter til tog kan ikke bruges i Togbussen
- Der er ikke DSB 1' i Togbusser
- Rejser du på Rejsekort med regional-, InterCity- eller InterCityLyn-tog, skal du checke ind og ud på stationen
- Rejser du på Rejsekort med S-tog, skal du checke ind og ud i Togbussen.
Bemærk, at der kan være situationer, hvor Togbussen ikke har rejsekortsudstyr. I så fald skal du benytte Rejsekortstandere på stationen
Husk først at checke ud med dit Rejsekort, når du er helt færdig med din rejse