Guld og sølv til micro-pigerne
Hen over weekenden har knap 1500 gymnaster fordelt på omkring 100 hold konkurreret om medaljerne i Hønghallen.
Af Jens Nielsen
Høng GF var i weekenden vært ved Regionsmesterskaberne øst, 2. runde.
For første gang var Høng GF blevet udvalgt af GymDanmark til at være værter for sådan en stor konkurrence.
Hen over weekenden har knap 1500 gymnaster fordelt på omkring 100 hold konkurreret om medaljerne i Hønghallen.
Også Høng GF var repræsenteret til det store stævne og det blev til en 5. plads til minipigerne, 5. plads til junior B, sølv til Micro B og guld til Micro A.
Regionsrækken Øst 2. runde er inddelt i 13 puljer, hvor der er medaljer til de tre bedste hold i hver pulje.