Gul hund varslede død i Gyths Gård

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Der har både boet farvere, vævere og en senere nobelprismodtager i Gyths Gård på Torvet i Kalundborg – og åbenbart også en gul spøgelseshund.

”Et særdeles karakterfuldt og interessant anlæg af afgørende betydning for disponeringen af Tovet, der understreges af de to store lindetræer, der flankerer trappen.”

Så flot beskrives Gyths Gård på Torvet i Kalundborgs Historie bind 3 om Byens Huse.

Her fødtes Sigrid Undset den 20. maj 1882. Hun døde i 1949. Hendes 100 års dag i 1982 markeredes ved afsløring af et bronzerelief på fødehjemmet, udført af billedhuggeren Hanne Warming. Relieffet blev indmuret under den sandstenstavle, som Kalundborg Turistforening fik opsat i 1928.

Sigrid Undset modtog Nobelprisen i litteratur netop i 1928 for de historiske romaner Kristin Lavransdatter og Olav Audunssøn.

Sigrid Undsets forældre var den norske arkæolog Ingvald Undset og danske Charlotte Gyth, hvis far Peter Andreas Gyth var herredsfoged og kancelliråd i Kalundborg.

Årsagen til at Sigrid Undset blev født i Kalundborg var, at da forældrene var på vej til Rom, blev Ingvald Undset alvorligt syg, og han og hans gravide kone vendte tilbage til Kalundborg, hvor de tidligere var blevet gift i Vor Frue Kirke.

I årenes løb kom Sigrid Undset jævnligt på ferie i Kalundborg, og som barn holdt hun meget af byen, som hun beskrev meget kærligt: Jeg elsker den lille by og bedstefars rolige gård med den lange facade, der ligger så fornemt tilbagetrukket i lindeskyggen og foran det lille torv, hvor græsset gror mellem brostenene.

Lyse sommerminder

I barndomserindringerne Elleve År er det også de lyse minder, der er de fremherskende hos Sigrid Undset. Hun beskriver en bestemt sommer som en sammenhængende række solskinsdage, og hun beskriver Torvet foran bedstefarens hus som stort og øde, for de omkringliggende huse var små og lave – selv rådhuset lige overfor, som var bygget i to etager og havde et ur foran på maven, lignede et hus fra en Noahs ark.

Sigrid Undset bemærker også, at brostenene omkring pumpen på Torvet havde en interessant blå farve. Det skyldtes, at alle de mennesker, der vaskede tøj, brugte blånelse i skyllevandet.

Teater i Gyths Gård

Sigrid Undset fortæller også, at i den fløj af bedstefarens ejendom, som lå på den anden side af vognporten ud mod Munkesøgade, var der et teater, der blev lejet ud til omrejsende teaterselskaber.

Det gav liv i den ellers så stille by, da der en skønne dag kom et selskab på besøg, der blandt andet skulle opføre et stykke, der hed Den lille Hornblæser. Børnene måtte ikke selv komme til forestillingerne, men de havde heldigvis en barnepige, der kunne genfortælle alle teaterstykkerne.

Som voksen syntes Sigrid Undset knap så godt om Kalundborg.

Det fremgår af forfatteren Ida Jessens nye bog om Sigrid Undset: Jeg vil!

Dystre Kalundborg-minder

I sommeren 1909 siger Sigrid Undset sit kontorjob op. Hun er indstillet til et rejselegat, hun har ganske vist ikke fået det, men rejse vil hun. Første stop på rejsen er Kalundborg, hvor hun besøger sin bedstefar og to ugifte mostre, der stadig bor i Gyths Gård, men opholdet er ikke en succes.

Hun synes, Kalundborg er et frygteligt hul med et middelalderligt kloaksystem. Der stinker, og Gyths Gård er et gammelt skrummel af et hus.

Hendes bedstefar er 91, han er syg, tanterne brokker sig over hans nærighed og hans griseri. De slæber hende med til bønnemøder og omvendelse hos præsten, så hun bliver næsten forgivet af kristendom og syg og sentimental af lindesusen og mudderlugt. Hun må væk, og hun rejser til Samsø, slår sig ned på et pensionat og skriver på en roman.

Hun vender dog tilbage til Kalundborg og bedstefarens hus, men det går ikke bedre denne gang. ”Her er ikke til at være. Her er ækelt” skriver hun til sin søster Signe.

Ida Jessen konkluderer i sin bog, at Sigrid Undset ikke har været nogen nem gæst. Fra Kalundborg går turen til København, hvor hun føler, at hun er byens barn og byens digter, skriver hun i endnu et brev til Signe.

Gul hund som samtaleåbner

Og så var der det med den gule hund. Ida Jessen blev interviewet på biografiscenen ved dette års Bogforum i Bellacenter i anledning af hendes nye bog om Sigrid Undset. Her fortalte hun om sin dybe fascination af den norske forfatter og Nobelpristager. Ida Jessen blev blandt andet spurgt, hvad hun mon ville have talt med Sigrid Undset om, hvis det var muligt. Sigrid Undset var kendt for ikke at være speciel meddelsom i mødet med andre mennesker.

- Så ville jeg nok nævne den gule hund fra Kalundborg, svarede Ida Jessen. Den er også omtalt i hendes bog som en gul hund, en slags gespenst, fra gamle dage i Kalundborg.

Ida Jessen fortæller til TV-Kalundborg, at den gule hund er nævnt i Charlotte Blindheims bog Moster Sigrid, et familieportræt af Sigrid Undset, der udkom i 1982 i anledning af 100 års jubilæet for hendes fødsel.

Gult spøgelse spøgte kun i Kalundborg

Og ganske rigtigt. I en beskrivelse af et middagsselskab hos familien i Norge, hvor Sigrid Undset var gæst, bliver det omtalt, at hun havde et selskabspanser: Farlig og trykkende tavshed som oste af Dronning Victoria og not amused. Kunne den gule hund bygge bro – blive en åbning? I den gamle Gyths Gård i Kalundborg troede man på et uhyre af en gul hund, som varslede død. Men forsøget på at få en samtale i gang løb af sporet, da en af de øvrige gæster mente at have set et sådant uhyggeligt dyr krydse stuen hjemme – og kort efter døde et nærtstående familiemedlem.

Sigrid Undset så op med et glimt i øjet, og så kom det med knusende sikkerhed: Den hund har aldrig været uden for Kalundborg!

Derefter blev det en rigtig hyggelig og livlig aften, fortæller Charlotte Blindheim i sin bog.

Dansk-norsk forfatter

Kalundborg har altid betragtet Sigrid Undset som en af sine egne, selv om hun rettelig var nordmand. Sådan skriver Palle Bruun Olsen i bogen om Kalundborg Turistforenings historie i anledning af 90 året i 2014 for foreningens oprettelse. Han skriver videre, at da Sigrid Undset døde i 1949, sendte byen en krans af bøgeløv som en sidste hilsen til sin verdensberømte datter.

Farver Feilberg i Gyths Gård

Gyths Gård er et kæmpestort bygningskompleks, der stadig præger Torvet i Kalundborg.

Længe før Sigrid Undset blev født, rummede bygningen en kgl. privilegeret farvergård i en meget lang periode fra 1688-1831.

Om den gule spøgelseshund bare startede med at være en ganske almindelig hund, som kom til at hoppe ned i et kar med gul farve, kan man kun gisne om.

Blandt farverne var Jens Pedersen Feilberg, der fik bevilling som farver i 1747. Han betegnes som en vågen og driftig mand, der havde fulgt godt med på sit område blandt andet takket være rejser til udlandet. Det står at læse i skolebestyrer H.F. Feilbergs beretning om privilegerede farvere i Kalundborg.

Fra kunsten til naturen

Farver Feilberg udvidede virksomheden med et væveri. I nogle år gik det godt, men den dygtige farver måtte slås med mange lovmæssige forbehold og restriktioner. Efterhånden mister han interessen for arbejdet, og i stedet lejer han et hus, omtrent hvor Kalundborg Vandrerhjem ligger i dag. Her eksperimenterer han med dyrkningen af farveplanter, især krap. Som provst Paludan udtrykker det i sin bog om Kalundborg: Efter at Feilberg var blevet træt af alle de hindringer, som mødte hans fabriksvirksomhed, vendte han sig fra kunsten til naturen. Han blev belønnet med en guldmedalje fra Det kgl. Danske landhusholdningsselskab for den krap-plantage, han havde anlagt ved Kalundborg. Imidlertid kom Feilberg i økonomiske vanskeligheder, og gennem årene førte han mere og mere en eneboertilværelse.

Da han døde, og boet blev gjort op, kunne man ikke finde guldmedaljen, og teorien var, at han havde pantsat den, fordi han manglede penge.