Gårdbutik klar med hyggeligt julemarked
Traditionen tro vil julemanden kigge forbi med godter til alle børnene, ligesom der er mulighed for en tur i hestevogn rundt i Kærby.
Af Jens Nielsen
Kærby Gårdbutik inviterer igen til et hyggeligt julemarked søndag d. 15. december. Julemarkedet vil være fyldt op med små stande, der sælger alt, hvad et ægte julehjerte kan begære.
Kærby Gårdbutik inviterer endnu engang til julemarked. I år bliver hele julemarkedet indendørs i gårdbutikkens store haller.
Til et rigtigt julemarked kan man selvfølgelig også købe gløgg og æbleskiver, og sådan bliver det også i Kærby Gårdbutik søndag d. 15. december fra kl. 10-15.30, som også frister med grillpølser, øl, vand, kaffe, te og kakao.
Traditionen tro vil julemanden kigge forbi med godter til alle børnene, ligesom der er mulighed for en tur i hestevogn rundt i Kærby.
På julemarkedet er der også mulighed for at købe store landænder og der sælges også juletræer og pyntegran til dine dekorationer og så har gårdbutikken selvfølgelig friske frugter og grøntsager fra sæsonen.
Kærby Gårdbutik findes på Kærbyvej 13, Kalundborg