Frivillige ildsjæle har brug for støtte, ikke benspænd

Debatindlæg: Frivillige ildsjæle har brug for støtte, ikke benspænd

Som frivillig i en lille forening i Kalundborg har jeg ofte haft en følelse af, at kommunen ikke helt forstår eller bakker op om vores arbejde. Og det blev bestemt ikke bedre, da Kultur- og Fritidsudvalget i december vedtog nye regler for, hvordan foreninger kan opnå støtte gennem kulturkassen. Nu skal vi nemlig indgå partnerskaber med andre aktører for overhovedet at komme i betragtning til tilskud.

Misforstå mig ikke: Partnerskaber kan være fantastiske. Hos Kalundborg Amatør Teater samarbejder vi allerede med mange, når det giver mening – eksempelvis NAT på museet, Vores Kalundborg omkring byfesten, forskellige kor ved forestillinger og Spildlopperne om rekvisitter. Men kravet om at indgå partnerskaber som en forudsætning for støtte er som at bede en cyklist om at skifte gear uden en kæde på cyklen.

Små foreninger som vores har i forvejen travlt med at skabe gode oplevelser. Hvis vi skal lave en stor forestilling i Gryden, begynder planlægningen ofte et år i forvejen. Hvordan skal vi samtidig jonglere krav om nye partnerskaber og navigere i en jungle af regler? Jeg forstår godt, at Kultur- og Fritidsudvalget gerne vil prioritere ressourcerne og sætte retning, men hvorfor ikke indføre en overgangsperiode, hvor foreningerne kan arbejde sig ind i de nye krav?

Det virker også som om, at der mangler forståelse for, hvor meget tid og energi der faktisk bliver lagt i foreningslivet. Mange af os bruger op mod 20 timer om ugen på at skabe fællesskaber og oplevelser – for både børn og voksne. Vi gør det af lyst, men det betyder ikke, at vi ikke har brug for hjælp og opbakning.

Kultur- og fritidsudvalgets initiativ omkring et kunst- og kulturnetværk lyder som en god idé. Hvorfor så ikke få det netværk op at køre, før man ændrer på tilskudsreglerne? Det ville give mening at skabe fundamentet, før man bygger huset.

Jeg vil også foreslå, at kommunen overvejer at ansætte en kulturkonsulent, der kan styrke og støtte foreningernes arbejde. En person, der kender vores virkelighed, og som kan guide i stedet for at stille benspænd.

Fritids- og foreningslivet i Kalundborg er en gave. Det er fyldt med engagerede ildsjæle, der skaber aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Kommunen bør ikke gøre det sværere at være frivillig, men i stedet sikre, at vi kan bruge vores tid og ressourcer på det, der betyder noget: At skabe gode stunder og fællesskaber.

Derfor opfordrer jeg politikerne i Kalundborg til at tænke over, hvordan de kan gøre det lettere at være forening – ikke sværere. Lad os få en overgangsperiode, en kulturkonsulent og en ærlig dialog om, hvordan vi sammen kan styrke foreningslivet. For i sidste ende handler det om at skabe en kommune, hvor det er let at være med og sjovt at bidrage.

Klaus Ødegaard