Fra verdens brændpunkter til en naturperle på Vestsjælland

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Merete Juhl har som ambassadør været på arbejde for Danmark i blandt andre Ukraine og Mellemøsten. Nu hedder basen Store Flinterup ved Tissø.

Den røde glente svæver hen over bilen, da jeg er på vej ad den 800 meter lange allé med herregården Store Flinterup som mål.

Glenten gentager flyvningen over alléen som en velkomsthilsen og sætter derefter kurs mod de høje gamle træer i parken.

Glenter holder af ro og høje træer, og det er en smag de smukke rovfugle deler med Merete Juhl, der i tre år sammen med sin libanesiske mand, diplomaten Hadi Hachem, og parrets nu 12-årige datter Victoria har haft naturperlen ved Tissø som base.

De første skridt ad vejen til Vestsjælland blev gjort en aften i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor Merete på det tidspunkt var ambassadør og dermed på arbejde for Danmark. Sammen med sin far nød hun et glas god rødvin, og talen faldt på ambassadørens eventuelle fremtid som jordbesidder. Hun stammer fra en landbrugsfamilie i Østjylland, og hendes bror havde som 8. generation netop overtaget godset Skårupgård i Lystrup. Hendes far såede et frø ved at sige, at datteren nok også gerne ville noget tilsvarende. Hun trak lidt på det, og sagde at hun jo havde sin karriere i udlandet, men måske – engang.

Far og datter nåede så langt, at hun sagde, at hvis det engang kunne lade sig gøre, så skulle det være et sted på Sjælland, for så ville hun, når hun på et tidspunkt kom hjem, formentlig kunne få arbejde i København.

Ren guldalder

Tiden gik, og en dag kom Store Flinterup til salg. Merete husker den sommerdag, da hun netop vendt hjem fra Beirut sammen med sin datter kom kørende fra København mod Tissø for at bese godset, og de så køerne stå ude i vandet i den historiske sø. Det var ren guldalder, et maleri som  J. Th. Lundbye kunne have malet. Mor og datter var solgt, og snart efter var Store Flinterup købt. Herregårdens ca. 200 hektar jord er forpagtet ud til Saltofte Gods.

Det var ret let at falde til, fortæller Merete, for roen sænker sig allerede på turen ad alléen til hovedbygningen og den store private naturpark, der hører til.

For både Merete og hendes mand var det en drøm og et mål, at deres datter kunne få så megen barndom og skolegang i Danmark som muligt, så hun kan vælge en dansk tilværelse, hvis det er det, hun vil.

Det giver basen ved Tissø mulighed for. Til hverdag bor familien i en lejlighed i København, og Victoria passer sin skolegang på Zahles Skole, og hun elsker sin skole. Fritiden er delt mellem at spille basketball og musik, og Victoria har lige fået mulighed for at være kanin for en studerende på Musikkonservatoriet og nyde godt af undervisningen der. Hun spiller blandt andet klaver og violin. Meretes morfar var violinist, og hans gamle violin er ved at blive sat i stand, og den skal oldebarnet i gang med at spille på, når den er færdig.

Når det bliver weekend, går turen til Store Flinterup, og Victoria er mindst ligeså begejstret for stedet som forældrene er. Hun har sine foretrukne områder i parken, blandt andet et perfekt sted for teselskaber med lamper hængt op i træerne.

Merete er selv vokset op på landet med den frihed, det giver, og de oplevelser er hun glad for at give videre til datteren.

Victorias mor har, hvad hun kalder sin filosofiplads, den hvide bænk i parken, og her bobler idéerne frem.

Det er hendes fortjeneste, at den engelske have, der tidligere var groet til og skjulte sig bag et vildnis, er blevet genskabt med buksbomhække, roser og rododendron. Resten af parken er natur, men hun sørger altid for, at der er klippet så meget ned, at udsigten til fixpunkterne Tissø og Store Fuglede Kirke er intakt.

Det er ikke altid, Hadi har tid til at tage på landet. For tiden sidder han som Libanons repræsentant i FN i New York, hvor han varetager libanesiske interesser med det mål at skabe fred på libanesisk territorium.

Merete Juhl er efter et job som administrerende direktør i organisationen Landbrug & Fødevarer på vej tilbage i udenrigstjeneste, og hun håber at kunne blive i Danmark de næste år af hensyn til Victorias forankring i det danske samfund. Derefter kunne hun godt tænke sig at komme ud igen. Indtil videre har Merete Juhl været ambassadør i Ukraine, Georgien, Armenien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, Libanon og Jordan og chargé d’affaires i Syrien.

Kunst der fortæller historie

Indretningen af Store Flinterup bærer tydeligt præg af Meretes arbejde ikke mindst i Mellemøsten. De store stuer med det flotte lysindfald er fyldt med kunst både fra Danmark og fra alle de steder, hun har været ude i verden.

Der hænger for eksempel et kort, rekonstrueret efter et gammelt kort fra Beirut, og det har sin særlige historie.

Den daværende forsvarsminister sagde en dag: Fru ambassadør, jeg interesserer mig for kort, og jeg har ladet mig fortælle, at vi har et kort, der er tegnet af en dansker. Ganske rigtigt, ambassadøren gik i gemmerne og fandt kortet, der var tegnet af en uddannet landinspektør fra Danmark, der for 150 år siden var udstationeret i Libanon. Kortet hænger nu på Store Flinterup.

Merete Juhl blander gammelt med nyt, og hun vælger gerne genstande, der fortællingsmæssigt passer til stedet og til hendes egen historie. Det gælder for eksempel en fransk gobelin, der stammer fra et slot i Sydfrankrig. Det forestiller et frugttræ. Også på Store Flinterup er der frugtproduktion, og der laves stadig æblemost, meget velsmagende i øvrigt, og marmelader af frugt fra godsets frugtplantage. Det er Merete Juhls plan at plante endnu flere æbletræer.

Hun blev engang i et interview spurgt, om hun er typen, der bager småkager. Hun svarede, at hendes kunstting og historierne bag nok er hendes småkager.

Store Flinterup, der tidligere hed Flinterupgård, stammer fra 1790, men den gamle bygning blev revet ned, opført på ny og stod færdig i 2003.

Merete Juhl er glad for den fornyelse, det har fyldt bygningen med fine detaljer og gode materialer og med mere moderne rum, deriblandt et stort og funktionelt køkken. Tidligere var køkkenet i kælderen.

Et sted at nyde livet

Merete kan godt lide stemningen, for det er tydeligt, at stedet er anlagt som lystejendom, et sted man skulle være for at nyde det og have det godt med mulighed både for frisk luft ude i naturen og selskabelighed.

Også tidligere har der været mange gæster på godset, og de kom fra nær og fjern. Det vidner et maleri fra 1913, som de nye ejere fik af den gamle ejer. Her vajer det ungarske flag som tegn på, at der var gæster fra Ungarn.

Merete og hendes mand fører traditionen videre med selskabelighed og gæster fra nær og fjern. Blandt mange andre har Merete haft besøg af kvindelige ambassadører, som hun lærte at kende i Mellemøsten. De var på en meget vellykket weekend på Store Flinterup og fandt stedet magisk. Under opholdet nåede de et besøg på Røsnæs Fyr, de nød en frokost med dansk vin på Dyrehøj Vingård og var også en tur på Reersø.

Merete Juhl holder meget af beliggenheden ved Tissø, og hun tænker på de mange civilisationer, der har levet der før nutidens mennesker kom til. Derfor bruger hun museet Fugledegård, som hun kalder et mini-nationalmuseum, meget.

Hun er også med i det lokale liv, når tiden tillader det og besøgte for eksempel julemarkedet i Buerup og har sammen med Victoria været til fastelavnsfejring. Merete fortalte om sit arbejde og om at være tilflytter til Kalundborg Kommune ved Biblioteksklubbens forårsmøde den 3. marts.

Familien er omgivet af gode naboer omkring Tissø, et helt lille community af mennesker, der har tilknytning til Store Flinterup eller er flyttet til egnen efter mange år i udlandet.

Kalundborg og kritikken

Turen går også ofte til Kalundborg, og familien var spændt på, hvordan en middelalderby, som de havde lært at kende gennem Sigurd Barrets Danmarkshistorie, så ud i dag.

Merete Juhl peger på flere dejlige steder som for eksempel Højbyen med middelalder-husene, selv om det hele måske ikke er samlet og byplanlagt som i Ebeltoft, og Costa Kalundborg i Havneparken. Hun synes kritikken af Kalundborg, som blandt andre Anna von Lowzow stod bag, var urimelig hård.

- Det kan godt være, I synes, jeg lyder meget positiv, men det er sådan, vi har oplevet det, siger Merete Juhl og synes, at når man kommer fra meget store byer i verden, er det fint at komme til en mindre dansk by med en spændende historie.