Forandringens vinde blæser omkring det gamle kloster

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Kalundborg Kommune har solgt Kålund Kloster til et pensionsselskab. Ifølge planerne skal der indrettes boliger i bygningen.

Over porten til Kålund Kloster ses to våbenskjolde. Det er generalløjtnant og greve Christian Lerches og hans hustru, grevinde af Leiningen-Westerburgs våbenskjolde, og de bærer inskriptionen Prisca Fide: Tro mod det gamle.

Hvis planerne om at indrette den markante bygning til boliger, er det egentlig troskab mod dens oprindelige funktion.

Det mener Anders Villadsen. Som kommunaldirektør i Kalundborg Kommune fra 1969, til han blev pensioneret i 2003, havde han i alle årene sin gang i ”klostret”, der dengang var hovedsæde for den kommunale administration. Her havde han sit kontor som nabo til borgmesterkontoret, og han deltog i utallige møder i Riddersalen.

TV-Kalundborgs udsendte journalist har sat den forhenværende kommunaldirektør stævne netop i Riddersalen, der har en fortid som mødelokale og modtagelsessted for kommunens gæster.

Det er ikke med vemod, at Villadsen fornemmer forandringens vinde blæse over bygningen:

- Jeg ser gerne, at pensionsselskabet bygger den om til boliger, for det var jo, hvad bygningen oprindeligt var. Det var et stuehus.

Riddersalen var oprindeligt soveværelse, da den sidste familie Lawaetz ejede bygningen.

Også elever fra frk. Ellen Fokdals skole, Lundemarkskolen, boede på skolehjemmet på Kålund Kloster fra 1948-63, drevet af Dagny og Viggo Neergaard Jensen.

I dag hænger portrætter af tidligere borgmestre i Kalundborg Kommune side om side på væggene i Riddersalen, og de må nok holde flyttedag, da de næppe passer til indretningen af moderne boliger.

Købsaftale

Status lige nu for Kålund Kloster er, at AP Pension, der også har bygget Munkesøhusene, i forbindelse med en købsaftale har erhvervet bygningen. Såfremt pensionsselskabet ikke anvender denne aftale, er den betinget af, at Kalundborg Kommune kan tilbagekøbe ejendommen. Det oplyser direktør i Kalundborg Kommune Michel van der Linden.

Der er stadig kommunale aktiviteter på Kålund Kloster, idet personale fra Kalundborg Bibliotek og Borgerservice har kontorer her, når de ikke har borgerrelaterede opgaver på biblioteket ovre på den anden side af Klosterparkvej. Hvornår medarbejderne flytter, afhænger af hvornår kulturhuset ved havnen står færdigt til at modtage dem. Ifølge den nyeste tidsplan skal kulturhuset stå færdigt i slutningen af 2027.

Kålund Kloster var hovedbygning til den tidligere Kalundborg Slots Ladegård og ligger nogenlunde samme sted, hvor gråbrødreklostret lå.

Hovedbygningen blev opført i 1752 af greve Christian Lerche, og senere kom ladegården også til at bestå af et trefløjet avlsgårdsanlæg øst for hovedbygningen.

Ifølge Kalundborgs Historie, Byens Huse, har huset aldrig været tænkt som en egentlig herskabsresidens, da det var avlsgården under det egentlige herskabssæde Lerchenborg.

Nye tider

I 1949 blev gården købt af et konsortium med grosserer den senere borgmester J. Hagemann-Petersen i spidsen. Konsortiet havde planer om at opføre et moderne butiks- og boligkompleks på grunden. De planer blev diskuteret i årevis, og diskussionerne mundede ud i opførelsen af boligblokken, der i stueetagen rummer Kalundborg Bibliotek.

Der var ønske om at genskabe et trefløjet anlæg, sådan som det havde været, da ladegården stadig var avlsgård, men det blev som bekendt ikke til noget.

Så vidt Anders Villadsen husker, udstedte Hagemann-Petersen ikke et direkte løfte om genskabelsen, men der blev dengang talt om, at det var et ønske fra ”regeringskontorerne”, at den trelængede gård med hovedbygningen som den fjerde længe blev genskabt, da tilladelsen til at rive avlsbygninger ned blev givet. Avlsbygningerne blev revet ned i 1949.

Slapt og ringe resultat

Der er ikke megen ros at hente i bemærkningerne om Kålund Klosters omgivelser i Kalundborgs Historie.

Her hedder det: Kålund Kloster er en særdeles karakterfuld bygning af meget høj kvalitet og af stor betydning for den danske arkitekturskat.

”Huset er dog blevet trængt en del ved den trafikerede Klosterparkvejs alt for tætte forbifart og efterhånden også noget af byggeriet i den tidligere park. Det må alt i alt dybt beklages, at avlsgårdsanlægget faldt for efterkrigstidens frie initiativ og foretagsomhed og med et slapt og ringe resultat til følge.” Det var vist en hilsen til Hagemann-Petersens foretagsomhed.

Meninger, også om arkitektur, er som bekendt forskellige, og i en artikel om Kalundborg Slots Ladegård fra 1940 skriver William Norvin om hovedbygningen fra 1752:

”Dette hus har en ret mærkelig karakter; det er i to stokværk, holdt i tidens sædvanlige rokokosmag men røber kun ringe selvstændighed eller overlegenhed hos kunstneren, idet de meget langstrakte – omtrent 87 meter lange – facader kun er inddelt i fag ved dekorative pilastre og virker temmelig ensformige.”

Ejer af Kålund Kloster var fra 1907 Carl A.N. Lawaetz.

Lawaetz og hans kone Kirstine Lawaetz havde otte børn, og alle otte overtog ejendommen i 1942. I 1948 blev den omdannet til skolehjem, og i 1963 købte Kalundborg Kommune den gamle ladegård.

Kloster lød pænere

Den havde i mellemtiden skiftet navn til Kålund Kloster, og det skyldtes, at Lawaetz mente, det lød bedre, at hans børn kom fra et kloster end fra en ladegård. På det tidspunkt, omkring 1907, var Ladegården i København en berygtet fattiggård.

Helt misvisende er navnet kloster i øvrigt ikke, for ejendommen ligger nogenlunde på samme sted som gråbrødreklostret fra 1239. Rester af klostret er fundet under Klosterparkvej, på pladsen foran biblioteket og under forhallen.

På Klostertorvet er omridset af klosterkirken afmærket med fliser, desværre uden en informationstavle så der er nok ikke mange, der kan gætte, at her lå engang en kirke.

Arkitekten bag Kålund Kloster er Johan Christian Conradi. Han kom fra Tyskland til Danmark i midten af 1700-tallet. Han var kendt som rokoko-arkitekt, og han har tegnet og opført bygninger i København og rundt om på Sjælland, herunder Kalundborg Slots Ladegård, det senere Kålund Kloster. Conradi var også murermester.

I 1975 brændte Kålund Kloster, og vi bringer senere en artikel specielt om storbranden.