En vaskeægte videnskabsnørd på besøg

Til dette års familiedag lægger en vaskeægte videnskabsnørd vejen forbi Ubby.

En vaskeægte videnskabsnørd på besøg
Gæsten er lokal, da han er opvokset i Ubby. Der er tale om den ene halvdel af ”Kåre og Emil” – nemlig Emil.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Til familiedag i Ubby bydes der på bl.a. science show og papirfly-workshop.

Familiedag i Ubby er en tilbagevendende begivenhed hvert år i efterårsferien. Til dette års familiedag lægger en vaskeægte videnskabsnørd vejen forbi Ubby. Gæsten er faktisk lokal, da han er opvokset i Ubby. Der er tale om den ene halvdel af ”Kåre og Emil” – nemlig Emil.

Videnskabsduoen og brødreparret tonede frem på DR for mange år siden, da de var værter i Store NØRD. Senere har de lavet deres egen YouTube kanal med navnet ”Kåre og Emil”, hvor de bygger og laver forsøg.

Til familiedagen er Emil klar til at underholde med et nyt science-show, hvori der blandt andet indgår en spektakulær papirfly-affyringsmaskine. Emil starter showet med at vise sjove og overraskende eksperimenter. Bagefter skal der bygges super seje papirfly. Når papirflyene er bygget, kan børnene sammen med Emil skyde det af i affyringsmaskinen, der sender flyet afsted med vanvittig høj fart.

Familiedagen er et samarbejde mellem biblioteket og lokalrådet Oplev Hvidebæk, og den foregår onsdag den 16. oktober kl. 13-14 på Ubby Bibliotek og Forsamlingshus. Kun børn skal have billet. Billetter købes via: www.kalundborgbib.dk, hvor man også kan læse mere om arrangementet.

Del