En sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika

Yasmins Børneafro leverede en sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika med vilde rytmer, frække aber og masser af sjov og ballade.

En sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika
Omkring 300 børn og voksne var mødt op til den sidste af årets koncerter i Den 8. Himmel. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag formiddag blev den sidste af de populære sommerkoncerter i Den 8. Himmel afviklet. Koncerterne vender tilbage til næste sommer.

Omkring 300 børn og voksne var mødt op til sæsonens sidste koncert i Klosterparken bag Kalundborg Gymnasium, som var med Yasmins Børneafro.

De leverede en sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika med vilde rytmer, frække aber og masser af sjov og ballade.

Musikken var inspireret af forskellige afrikanske stilarter - med stemninger lige fra Sahara til Sydafrika. Yasmin inviterede de mange fremmødte til både at synge, klappe, rappe og danse med.

Malene Hansen fra Kalundborg Biblioteker, der er tovholder for de populære børnekoncerter, oplyser, at Den 8. Himmel kommer igen til næste år.

Del