En søgen efter eventyr

Den 30. januar besøger Emil Café Dyrehøj med sit spændende foredrag og billetsalget er allerede godt i gang.

En søgen efter eventyr
Privatfoto

Af Jens Nielsen

Café Dyrehøj på Røsnæs inviterer til foredraget “Den virkelige rejse – den der for alvor betyder noget – foregår inde i knolden” – det foregår den 30. januar 2025.

Det er mere end 10 år siden Emil Midé Erichsen sammen med sin bror Theis kastede Havanas fortøjninger og drog på en tre år lang jordomsejling, der undervejs blev til det populære TV-program “Kurs mod fjerne kyster”.  Siden har Emil holdt over 300 foredrag, gået 200 km på ski i Arktis og sejlet knap en halv jordklode med sin kone og to små børn.

Den 30. januar besøger Emil Café Dyrehøj med sit spændende foredrag og billetsalget er allerede godt i gang.

I foredraget vil Emil tage publikum med på rejsen fra at være en ung mand med en drøm om at sejle jorden rundt til i dag at stå midt i trediverne og stadig insistere på, at eventyret er muligt midt i livet med børn, karriere og forpligtigelser.

Inden foredraget kl. 19.  vil der fra kl. 17.00 – 18.30 blive serveret Kalveculotte med saltet kartofler, svampesauce, jordskokke pure og lune rodsalat med pesto, for dem som har lyst til god mad inden foredraget.

Kl. 19.00 – 21.00: Foredrag med Emil Midé Erichsen.

Det bliver en aften, du ikke vil gå glip af, lover Café Dyrehøj.

Billetter købes ved henvendelse på e-mail: thrysøe@ka-net.dk eller på tlf. 26 57 17 66

Efter sidste slutfløjt

Café Dyrehøj inviterer også til foredrag med en kendte håndboldprofil Lars Christiansen. Det foregår den 6. februar.

Se alle arrangementer på Café Dyrehøj. Klik her

Del