En samtale mellem Kaj & Bøje og deres venner på havnen.

Læserbrev: En samtale mellem Kaj & Bøje og deres venner på havnen.

Kaj: Bøje – ved du hvad der skal ske med Det maritime Værksted, nu når Kulturhuset skal bygges?

Bøje: Nej Kaj, det ved jeg ikke, men det skal vel pakkes ned og gemmes af vejen. Jeg har hørt borgmester Martin Damm har udtalt til TV-Kalundborg, at Det maritime Værksted skal komme med nogle initiativer?

Kaj: Initiativer? Jamen de har da vist en masse initiativer. Jeg har set de restaurere både, de laver motorer i stand, de har 3 klubaftner om ugen, de har åben for rundvisning og jeg har hørt at de fortæller om den maritime historie fra havnen. De holder foredrag hver måned om maritime emner. De har endda holdt en sømandsgudstjeneste. Jeg var selv med – og jeg holdt min karry, som du bad om Bøje. Der var 70 mennesker den lørdag formiddag. Jeg har også set at de holder arrangementer når den store fiskekutter kommer.

Bøje: Kaj, Det er ikke nogen fiskekutter. Det er et krydstogtsskib. Vi er blevet krydstogts by. De kommer for få en oplevelse af kulturen i Kalundborg og miljøet på havnen, hvor Det maritime Værksted er en del af dette. Og så er der for øvrigt ikke nogen fiskekuttere mere i Kalundborg havn, så du kan sove længe nu.

Kaj: Ja, færgedriften er også væk, så der er snart ikke meget gammel maritim stemning tilbage på havnen.

Bøje: Krydstogsgæster er folk der kommer for at se Kalundborgs kulturarv. Der har jeg set at Det maritime Værksted stiller de gamle motorer op ved kajen og starter dem op. Du kan da godt huske at din bedstefar har fortalt om de gamle joller og kuttere som de fløj efter i store flokke, og hvor der er masser af fiskeaffald til os.

Kaj: Ja det var tider dengang. Men minderne kommer jo frem når de starter den gamle Hundested motor og BUKH motor - TUK, TUK – jeg får helt vand i øjnene. De sejler også en tur med FUT en gang om ugen – og jeg flyver stadig bag efter den, for det er et skønt syn. Der er mange mennesker der nyder synet fra kajen når den TØFFER ud af havnen.

Bøje: Ja og man kan se hvor glade krydstogtsgæsterne, turisterne og Kalundborgenserne er for at komme ned på havnen for at se de gamle minder som er blevet bevaret. Selv Roel’s gamle bundgarnsjolle skal bevares nu. Jeg har hørt at skibsbevaringsfonden er gået med i projektet.

Kaj: Det er godt stykke arbejde de mennesker laver for bevarelse af den maritime historie for Kalundborg havn. Men de har også hjulpet en del sejlere der kommer til havnen, hvis der har været et havari på deres både, f.eks. de har lavet et ror, spil og mange andre ting. Der er også historien om en sejlbåd der havde motorhavari i sommer, hvor Det maritime værksted hjalp med reparere motoren og sejlede den tilbage til ejeren i Vejle.

Bøje: Jeg har også set de holder fællesspisning i Det maritime Værksted hvor vi køber maden fra Madservice og Madservice har flyer med til nogle enlige ældre borgere, som sidder meget alene, og som på den måde bliver inviteret ned i fællesskabet i Det maritime Værksted.

Kaj: I fredags, så jeg der kom en dame i rullestol og hun blev hjulpet op af 4 gråhårede mænd og bar hende op ad trapperne for, at hun kunne være med til fælles spisningen. Jeg har hørt, at kun er plads til 25 personer, så der er altid rift om pladserne.

Bøje: Apropos – gråhårede mænd – jeg har hørt at der bliver talt om i byrådet, at de er lige lovlig gråhårede, dem der, i Det maritime Værksted.

Kaj: Nu skal jeg fortælle dig noget Bøje om hvad gråhårede mennesker er – det er DET GRÅ GULD også kaldet den Tredje alder som starter i 60-års alderen. Jeg har hørt at de rummer en dybe og har en visdomsindsigt, den yngre generation først skal til at erhverve sig. De er med til at skabe vores værdier og som de yngre generationer kan have glæde af. De skal ikke betragtes som en byrde for samfundet, men er en egenværdi.

Bøje: Det var sku en flot forklaring. Det kommer bag på mig at du har sat dig så meget ind i menneskernes verden. Men du har nok ret Kaj.

Kaj: Bøje, når det det kulturhus så en gang bliver færdig, kan krydstogsturisterne ikke bare gå op og låne en bog om havnens historie?

Bøje: Luk næbet Kaj. De læser jo ikke dansk. Nu var jeg ellers lige så stolt af dig og jeg troede du havde forstået vigtigheden af bevarelsen af den historie som Det maritime Værksted fortæller. Husk også lige på de er ikke museumsfolk, men de er det man kalder almindelige ildsjæle, som har en passion, og sådan nogle skal man værne om.

Kaj: Jeg har hørt at der er nogle i byrådet der får trykken for brystet over de læserbreve Poul Blasen har skrevet? Der er da ytringsfrihed i kongeriget Danmark, er der ikke, Bøje?

Bøje: Jo det er der. Det betyder man har ret til at sige sin mening og til at viderebringe information.

Kaj: Jeg har hørt om hans læserbreve og det er jo lige nøjagtigt det han gør. Men ytringsfriheden er nok ikke velkommen i visse kredse i Kalundborg?

Bøje: Kaj, når vi sidder her og kigger over på det blå pakhus, så tænker jeg, hvad med om det gamle havnekontor blev til et Det maritime Værksteds lokaler, hvor alt deres grej kan være i, også hvor de 500 effekter som står i Svebølle, kan blive udstillet? Kunne det ikke være en god ide? Jeg har hørt at borgermesteren skulle have sagt forleden i Kino Kalundborg, meget bestemt til Det maritime Værksted, at kommunen også ejer bygningen?

Kaj: Jeg har hørt der er nogle der har budt på bygningen da den er sat til salg?

Bøje: Luk næbet, Kaj, du hører så meget hernede på havnen.

Kaj: Men du har da ret, det kunne være en rigtig god ide at lægge kulturhuset og Det maritime Værksted ved siden af hinanden. Det må være noget for byrådet at få godkendt hurtigst muligt. Det bliver de glade for når den store fiskekutter kommer til Kalundborg.

Bøje: Kaj, forstå det nu – det er et krydstogtsskib.

Med venlig hilsen fra Kaj & Bøje

Dette bliver det sidste skriv der kommer fra Poul Blasen ang. debatten om det blå pakhus, da jeg trækker mig ud af debatten. Jeg svarer selvfølgelig på de sidste indlæg der kommer. Der er flere der har udtalt sig at jeg har ydret mig nok, men jeg er glad for at der er kommet gang i debatten og det var også det der var meningen med det og jeg står ved hvert ord der er skrevet.

Jeg takker også de medier der har været villige til at bringe mine læserbreve.

Poul Blasen

Digital Søfartsmuseum