En musikalsk rejse gennem juleevangeliet

Koncerten er et godt eksempel på, hvordan tradition og nutid forenes i en musikalsk helhed med en helt særlig stemning.

En musikalsk rejse gennem juleevangeliet

Tirsdag den 10. december inviterer Nyvangskirken til en stemningsfuld julekoncert med Bel Canto Koret. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Aftenen byder på en musikalsk rejse gennem juleevangeliet, som det gennem tiderne er blevet sat i musik – fra englenes lovsang på marken med budskabet om fred på jorden til den stille nat, hvor Jesus blev født i stalden.

Programmet byder på tidløse klassiske mesterværker af Händel, Bach og Vivaldi, kendte og elskede Christmas carols i moderne rytmer samt nyere klassisk musik af blandt andet Benjamin Britten. Sammen bringer disse værker juleevangeliet til live i kirkens smukke rum.

Koncerten er et godt eksempel på, hvordan tradition og nutid forenes i en musikalsk helhed med en helt særlig stemning. Kom og oplev, hvordan musikken både hylder julens budskab og slår julestemningen an.

Bel Canto Koret, der har base i Slagelse, består af over 35 passionerede sangere fra hele Vestsjælland. Koret akkompagneres af pianist Silas Lillevang, som også er organist i Nyvangskirken. Nogle af de udvalgte værker vil blive ledsaget af en lille blæsergruppe med to fĺøjter og obo.

Oplev koncerten den 10. december kl. 19:30 i Nyvangskirken, Nørre Alle 40B, 4400 Kalundborg.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne til at deltage.

Del