Det vi ikke forstår
Læserbrev: Det vi ikke forstår
Samværstilbud paragraf 104 for handicappede - vi vil så gerne oplyses af de ansvarlige, nu da der er kommet afgørelse fra Ankestyrelsen og genetablering.
Allerede under budgetforhandlinger i Kalundborg oktober 2021 blev daværende kommunalbestyrelse gjort opmærksom på at den påtænkte besparelse / nedskæring ville være ulovlig i henhold til principafgørelse 89-14 fra Ankestyrelsen. Denne afgørelse siger jo man ikke kan fratage borgeren en bevilling uden samtykke medmindre noget helbredsmæssigt står i vejen - kommunens økonomi er ikke en lovlig begrundelse!
Alligevel vælger man at fortsætte og vedtage den - dog uden støtte fra EL og SF.
Så er mine spørgsmål:
Hvordan kan en kommunalbestyrelse vedtage noget velvidende det er ulovligt?? Er det fordi der ingen konsekvens er for dem for deres bevidste lovbrud???
Hvordan kan man efter endelig vedtagelse i april - have en kommunaldirektør og en leder af voksenspecialenheden der i avisen påstår det ikke er ulovligt og samtidig påstå en administrativ vurdering er det samme som en konkret individuel vurdering ???
Hvordan kan man som folkevalgt bevidst ignorere lovgivning??
Og ovenikøbet får man besked på fra ledelse det ikke kan ændres igen??? - det er jo politikernes afgørelse - ikke ledelsens.
Der må være en ansvarlig der skal stå til regnskab for det der foregår i vores kommune. Borgmesteren kunne være et bud.
Havde man simpelthen regnet med ikke at blive opdaget???
Det burde efterlade jer med meget røde ører både i kommunalbestyrelse og ledelse.
Måske kan den ansvarlige så også lige oplyse om datoen for genetablering af fredagene og en fjernelse af den ulovlige nedskæring???
Anette Andreasen, Kaldredvej 34, Eskebjerg
Karin Jensen, Kirke Helsinge standvej 28, Gørlev
Marianne Jensen, Mellemvangsvej 105, Kalundborg
Birgitte Larsen, Rye Byvej 40, Gørlev