De dumme drenge

Læserbrev: De dumme drenge

I Nordvestnyt den 20. juni kommenterede rektor på Kalundborg Gymnasium, Trine Fogh Lauridsen, regeringens overvejelse om skærpede karakterkrav til gymnasiale uddannelser med, at dette vil medføre faldende elevtal på gymnasiet.  Rektoren forudser, at der vil blive 23 procent færre elever i fremtiden, hvis man hæver karakterkravet til seks, og at ”elevsammensætningen vil blive en helt anden, end vi kender i dag.  Gymnasiet vil blive forbeholdt etnisk danske piger fra velstillede og ressourcestærke hjem”

Det er godt nok en noget af en udmelding.  Tilsyneladende er den samordnet med Gymnasieskolernes Lærerforening, som havde indrykket en annonce med overskriften ”Nu slipper Bilal for at læse Karen Blixen”. Er det en straf at læse Karen Blixen?

Når et forhøjet gennemsnit til seks er et problem, kan det kun føres tilbage til den nødlidende folkeskole, som på trods af, at man har eleverne til rådighed i hele ni år, ikke formår at tilføre eleverne – drenge som piger – tilstrækkelige boglige færdigheder.

Især er det jo et problem i Kalundborg kommune, som oveni købet har skoler, der er under tilsyn. Offentligheden mangler fortsat at høre, hvad man agter at foretage sig for at forbedre kommunens folkeskoler. Altså: en målsætning, en handlingsplan og et budget.

Generelt er der i det hele taget noget galt med det danske uddannelsessystem, når de unge ikke har andre steder at gå hen end til gymnasiet, hvis de ønsker et rimeligt mål af boglige færdigheder.  I dag søges gymnasiet både af dem, der vil studere atomfysik og dem, der vil i lære som elektrikere.  Det er helt skævt og bør ændres.

Man kunne med fordel kigge tilbage på min generations skolesystem, hvor gymnasiet var for dem, der ønskede en akademisk uddannelse, mens der fandtes en realeksamen, der bl.a. gav adgang til mellemlange uddannelser som folkeskolelærer, sygeplejerske m.fl.

Med en præliminæreksamen i bagagen kunne man også gå til optagelsesprøve til studierne til ingeniør, tandlæge, farmaceut, dyrlæge, landinspektør og til den juridiske fællesprøve.

Regeringen har tilsyneladende de samme tanker, idet man overvejer et alternativ til gymnasiet til de unge, som ikke er klar til at træffe et endeligt uddannelsesvalg efter grundskolen.  Uddannelsen skal angiveligt give adgang til erhvervsuddannelser og professionsuddannelser – og med en overbygning også til universitetsuddannelser.

Så får Bilal og Viktor også en chance for en uddannelse.

Flemming Deenfeldt Hansen, Kalundborg