Chauffør faldt om med hjertestop
Der er pt ikke flere meldinger om chaufførens tilstand.
Af Jens Nielsen
Ambulance, lægehelikopter og politi blev torsdag over middag kaldt til Elmegade i Kalundborg hvor en chauffør var faldet om med et hjertestop.
Personalet hos Kalundborg Skov Park Have i Elmegade opdagede, at chaufføren pludselig lå livløs ved siden af sin lastbil og ringede 1-1-2 og begyndte på livredende førstehjælp.
Da ambulancen og en indsatsleder fra Vestsjællands Brandvæsen kom frem, fortsatte de førstehjælpen inden manden blev lagt ind i ambulancen og kørt til hjørnet af Juelsmindevej og Hareskovvej hvor lægehelikopteren var landet.
Der er pt ikke flere meldinger om chaufførens tilstand.