Budgetforhandlinger

Budgetforhandlinger

Læserbrev: Budgetforhandlinger

Optimismen var stor i forhold til kommunernes økonomi, da regeringen og Kommunernes Landsforening fortalte, at der samlet ville være 3,2 milliarder kroner mere til kommunerne. Martin Damm udtalte blandt andet at det var "et sporskifte med mulighed for at udvikle folkeskolen, ældreplejen og dagtilbudsområdet" og "vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden". Så det var med en god fornemmelse, at jeg deltog i kommunalbestyrelsens budgetseminar. Men den kommunale udligningsordning kan vi åbenbart ikke komme uden om. Så selvom vi får flere penge, så mister vi også penge, særligt i 2025 og 2026 er der problemer.

Der er tradition for, at direktionen kommer med forslag til områder der har behov for flere midler. Det har de også gjort denne gang, men der er vigtige områder, som fx skoleområdet og voksenspecialområdet, der har behov for flere midler, men som de ikke har afsat penge til. Det er så det budgetforhandlerne skal forholde sig til. Der kan være løsninger i som fx at udskyde meget omkostningskrævende anlægsudgifter, eller tage pengene i kassen. Vi skal have en vis sum i kassen, men ikke mere end nødvendigt, den økonomiske likviditet ser nemlig bedre ud i 2027 og 2028. Men jeg ser frem til konstruktive forhandlinger.

Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg for Enhedslisten.

Del