Bro skal forbinde fortid og nutid

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Anette Andersen holder af Kalundborg, og hun vil gerne bidrage til forbedringer i den by, hun elsker.

Anette Andersen præsenterer sig selv som kalundborgenser med stort K, idet hendes slægt kan føres tilbage til i hvert fald 1622 som bosiddende i Kalundborg og omegn, og hun vil gerne bidrage til forbedringer af den by, hun elsker.

Derfor har hun udtænkt en plan om en bro, der skal erstatte Dronningebroen. Der fører over voldgraven til ruinerne af Esbern Snares borg, men den har været lukket et par år, fordi træværket er rådnet.

Ifølge Anettes planer skal broen hvile på et solidt fundament af kampesten, og den skal mures op af munkesten, så den passer til middelalderbygningerne i Højbyen og til ruinerne.

- Den bro vil kunne holde i 800 år, siger Anette Andersen. Hun er museumsvært og butiksansvarlig på Kalundborg Museum, men hun understreger, at hendes forslag ikke har noget med hendes museumsansættelse at gøre. Hun stiller det som privatperson.

Fag-symbiose

Hendes tanke er, at nogle af alle de faggrupper, hvis uddannelser Kalundborg og Kalundborg-området i dag danner rammen om, skal være med, når broen skal planlægges og bygges. Der bliver plads til både ingeniører, arkitekter, murere, tømrere, elektrikere, for broen skal oplyses i begge sider, brolæggere, stenhuggere og anlægsgartnere, og Anette ser for sig, at broprojektet kan blive Danmarks største projekt på tværs af faggrænser.

Hun er blevet inspireret af en bro, der fører til ruinerne af Hammershus på Bornholm, og hun mener, at en bro af munkesten må være mere autentisk og æstetisk end en træbro, der altså kun holdt i ca. 20 år.

For ikke at give besøgende det forkerte indtryk, at det er en bro skabt i middelalderen, foreslår hun, at den forsynes med granitrelieffer forestillende symboler på alle de faggrupper, der har været involveret. for eksempel murerens murske.

Samarbejdet mellem faggrupperne vil være endnu et eksempel på den symbiose, som Kalundborg er berømt for.

Anette mener, at en bro med et middelalderpræg vil være mere relevant end den nuværende, og hun forestiller sig, at brostenbelægningen fra Adelgade fortsætter hen til broen og også meget gerne ad Råes Banke ned mod Lundevej. Det vil skabe en flot helhed, synes hun.

Skulle planerne om at genskabe voldgraven med vand blive realiseret, ville det bare gøre broen endnu mere nødvendig.

Ungdomsboliger i Svebølle

Det er ikke første gang, Anette er involveret i et projekt, som mange på forhånd nok ikke spåede de store chancer.

Det skete, da hun efter et år på Produktionsskolen i Svebølle 1984-85, blev medlem af den seniorklub, der tog initiativet til opførelsen af fem ungdomsboliger, halmbyggeri og med solvarme. Hun var med til at samle penge til projektet, Kim Larsen gav en støttekoncert i Svebøllehallen i efteråret 1986, midlerne kom i hus, og byggeriet startede i 1987. Ungdomsboligerne blev færdige i 1989, og de står der den dag i dag.

Mange forskellige unge bidrog til projektet med både planlægning og byggeri.

- Med faglærernes og andre voksnes hjælp rykkede vi verden og beviste, at alt kan lade sig gøre, hvis alle løfter i flok og er ihærdige nok, siger Anette.

En tilsvarende succes håber Anette, hun vil opleve med broprojektet.