Af journalist Sonja Husted Rasmussen

I marts 1975 opstod der en voldsom brand, der raserede store dele af Kålund Kloster.

Udefra ligner Kålund Kloster stadig det hus, som general og greve Christian Lerche opførte i 1752, men indvendig blev alt forandret.

Det skyldes, at der om natten den 19. marts 1975 opstod en brand i klostret.

Undersøgelserne viste, at branden var opstået fire steder i ejendommen, men årsagen til branden blev aldrig opklaret. Rygterne florerede, og blandt dem var, at det var en utilfreds borger, der tog hævn. Branden gav også anledning til genopfriskning af det gamle sagn om, at hvis der bliver gravet i Ulshøj, vil Kålund Kloster brænde.

På det tidspunkt rummede ejendommen teknisk forvaltning og kulturforvaltning, og også fabrikant Hermann Jørgensens systue HJ Konfektion/Henda havde til huse i den gamle bygnings sydlige ende.

Det meste af det indre blev raseret af branden, og resultatet blev, at der i praksis blev genopbygget et nyt hus inden i det gamle. En del tømmer kunne genanvendes som bjælkelag såvel i kælderen som i de øvre etager. Det fremgår af Kalundborgs Historie om Byens Huse.

Det var ikke første gang Kålund Kloster, eller som bygningen tidligere hed, Kalundborg Slots Ladegård, var udsat for brand. Det skete i 1806, og allerede dengang blev der foretaget store ændringer af husets indre. Det var også i den forbindelse, avlsbygningerne blev opført. De blev så revet ned i 1949.

Daværende kommunaldirektør Anders Villadsen husker tydeligt branden. Han fik en opringning om natten, da bygningen stod i lys lue, og han kunne se brandskæret hjemme fra Byens Mose. Han nåede frem, mens branden stadig var i gang og kunne konstatere, at der ikke var noget at stille op. Hele bygningen var overtændt og brændte voldsomt.

Det var før digitaliseringens tid, så alle papirdokumenterne både i teknisk forvaltning og i kulturforvaltningen futtede af. Det var dog ikke hele teknisk forvaltning, der brændte, for det lykkedes brandvæsenet at afskærme den nordligste del.

Varmen, der opstod ved branden, var så voldsom, at en stor IBM-skrivemaskine smeltede ned til en klump på størrelse med en kaffekop, fortæller Villadsen.

Ansættelsesbreve gik op i røg

Blandt det, der blev flammernes bytte, var lærernes ansættelsesbreve, og der fik kommunen hjælp fra amtet, der havde kopier af dem.

Morgenen efter branden ringede den daværende borgmester Jørgen Hagemann-Petersen til Kommunernes Gensidige Forsikring, hvor også Kalundborg Kommune var forsikret, og allerede samme formiddag kom folk fra forsikringsselskabet til møde i Kalundborg.

Erstatningssummen var på 4-5 mio. kr., og den sum rakte langt fra til istandsættelsen, de strakte sig over to år.

Og det blev ikke en skrabet istandsættelsen, fortæller Anders Villadsen. Hovedkraften var kommunens arkitekt Jens Ravn. Det skete i samarbejde med Fredningsstyrelsen. Kålund Kloster var dengang fredet både udvendigt og indvendigt, men rygterne siger, at fredningsmyndighederne konkluderede, at kommunen allerede havde ændret så meget indvendigt, at der ikke var grund til at tage specielle fredningshensyn. Så var der frit slag for indretning af den kommunale administration. Der blev blandt andet støbt nye trapper og etableret elevatorer. Den udvendige fredning er dog bevaret.

Skæve gulve

I mange år led de kommunale medarbejdere under at skulle arbejde på skæve gulve.

Villadsen forklarer, at de skæve gulve skyldtes, at bygningen er meget skæv, og teknikerne har formentlig tænkt, at det ikke kunne nytte noget, at udligne skævheden helt, for så var der ikke plads nok foroven.

Medarbejderne fik dårlige rygge, og der kom påbud på påbud fra Arbejdstilsynet om at få gjort noget ved problemerne.

De blev i første omgang løst ved at der blev etableret nogle podier, hvor underlaget var lige, men det begrænsede bevægelsesfriheden.

- Ja, det var en smutter, erkender Villadsen.

Nu er gulvene endelig vandrette, men det arbejde blev udført efter hans tid som kommunaldirektør.

Efter branden skulle der skaffes plads til de kommunale medarbejdere. Teknisk Forvaltning lejede sig ind i ejendommen over for Kalundborg Station, og Skoleforvaltningen som den hed dengang, flyttede over i Asylet.

Kalkning før dronningebesøg

Efter den omfattende istandsættelse skete der ikke de store forandringer i Kålund Kloster, ud over at bygningen blev kalket, når dronningen kom på besøg, i hvert fald den gamle dronning.

Kålund Kloster blev ikke kalket sidste år, da dronning Mary gæstede Kalundborg i anledning af Royal Run.

Omkring årtusindskiftet blev pladsen på Kålund Kloster for trang til medarbejderne, og Anders Villadsen var med til at starte byggeriet af den første længe til det nye rådhus på Holbækvej.

Forandringens vinde blæser omkring det gamle kloster