Brand hos NOV tidligt søndag morgen

Brand hos NOV tidligt søndag morgen
Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen blev søndag morgen kl. 07.02 kaldt til brand hos NOV på havnen i Kalundborg. Branden blev hurtigt nedkæmpet.

Sort kraftig røg bredte sig hurtigt ind over Kalundborg by da der søndag morgen opstod brand hos NOV på havnen i Kalundborg. Meldingen lød på brand i en container og kabeltromler.

Selv om det så voldsomt ud så gik der kun få minutter fra brandvæsenet var ankommet til branden og røgfanen var dæmpet ned.

Hvad der er årsat til branden vides ikke på nuværende tidspunkt.

Del