Borgmesteren omgør sandheden om Klintegårdsfredningen

Læserbrev: Borgmesteren omgør sandheden om Klintegårdsfredningen

Når borgmester Martin Dam på TV-Kalundborg d. 15. november i forbindelse med By, Land og Kirkeministerens forsøgs tilladelse til byggeri af hotel og feriecenter på det fredede areal Klintegården udtaler, at ”man lavede fredningen for omkring 30 år siden, for at sikre, at man kunne lave Klintegårdsprojektet" - underforstået bygge et hotel på grunden - ligesom borgmesteren fortsætter, "det er jo blot effektueringen af en tidligere kommunalbestyrelses beslutning … der har altså været enighed hele vejen” så omgør borgmesteren let og elegant sandheden.

Fakta er, at for 53 år siden i 1971 erhvervede Kalundborg kommune Klintegården og de 13 ha for at sikre de landskabelige naturværdier og borgerne en grøn og naturskøn kile mellem Røsnæsvej og Kalundborg Fjord. Martin Dam var i sagens natur ikke med dengang, og har derfor ikke personlig viden om bevæggrunden, men dokumentation for erhvervelsen og landskabsfredningen af hele området i 1977 kan fiskes frem af gamle arkivalier.

Hvad borgmesteren derimod godt ved er, at Retten i Holbæk - Danmarks Domstole ved dom af den 11. maj 2015 gav Natur og miljøklagenævnet ret og stadfæstede klagenævnets afslag om hotelbyggeri på det fredede område Klintegården, idet ”Fredningen fra 1977 er en status quo fredning med henblik på, at bevare områdets karakter og at udlægge det fredede areal som rekreativt område for offentligheden”.

Domstolenes ord for, at Klintegårdsfredningen er en status q fredning

I afgørelsen fra Danmarks Domstole, som borgmesteren er bekendt med står, ” Det er ikke korrekt, at det var et vilkår i fredningen i 1977 , at der på det fredede areal kunne opføres et hotelprojekt , ligesom det ikke er korrekt, at formålet med fredningen var at sikre muligheden for at realisere hotelprojektet. Det bestrides ikke, at muligheden for at gennemføre projektet på ejendommen var en forudsætning for kommunen ved rejsning af fredningssagen, og dette ligefrem var kommunens formål med fredningen. Fredningens formål som har en juridisk betydning er imidlertid noget andet. I dette tilfælde (fredningen fra 1977) var der tale om en status quo fredning, således at områdets tilstand med nærmere angivne undtagelser ikke må ændres ved menneskelig indgriben, og området skal sikres anvendt til rekreative formål for almenheden.”  At borgmesteren kunne have en berettiget forventning om, at bygge hotel på grunden afvises altså blankt flere gange af både Danmarks Domstole og Natur og Miljøklagenævnet - men dette accepteres og respekteres fortsat ikke af vores borgmester.

Skærpet lovgivning sikrer vores frie kyster

Borgmesteren påpeger videre, at "der har været enighed herom hele vejen". På kommunalbestyrelsesmødet i januar 2024 stemte flere politikere nej til for anden gang, at ansøge om byggeri af et hotel og feriecenter på Klintegårdsgrunden under forsøgsordningen, hvor gældende dansk lovgivning sættes ud af kraft. En ansøgning under en tåbelig ordning fra 2015 med det formål, at bebygge vores frie kyster indenfor 100 meter strandbeskyttelseslinjen. En skærpet lovgivning, der skal beskytte og sikre kysterne for almenvellet. Et mindretal i kommunalbestyrelsen respekterede på mødet i januar dog dansk gældende lovgivning og stemte nej, men blev tromlet ned. Naturen taber igen overfor kortsynede politikere og borgernes uberørte bynære grønne fredede kile forsvinder i hotel bebyggelse og parkeringspladser.

Susanne Ladefoged, formand for Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg