Borgerne bliver gamle i Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune placerer sig i den øvre del af feltet, når det kommer til mængden af personer, der er ældre end 100 år.

Borgerne bliver gamle i Kalundborg Kommune
Undersøgelsen viser markante forskelle i de ældste borgeres geografiske fordeling, hvor Kalundborg Kommune har flere +100-årige end gennemsnittet. Modelfoto.

gitte@tv-kalundborg.dk

Ny undersøgelse fra Lavendla kortlægger fordelingen af +100-årige på tværs af danske kommuner. Undersøgelsen viser markante forskelle i de ældste borgeres geografiske fordeling, hvor Kalundborg Kommune har flere +100-årige end gennemsnittet.

Kalundborg Kommune placerer sig i den øvre del af feltet, når det kommer til mængden af personer, der er ældre end 100 år. En ny undersøgelse fra Lavendla - der har analyseret tal fra Danmarks Statistik - viser således, at Kalundborg Kommune har 33 +100 årige per 100.000 indbyggere. Det placerer Kalundborg Kommune over gennemsnittet i forhold til landets øvrige kommuner, står der bl.a. i pressemeddelelsen fra Lavendla.

I toppen af listen over danske kommuner med flest +100-årige per 100.000 indbyggere finder man den sydfynske ø Ærø, Hørsholm, Langeland, Samsø og Struer. Kalundborg ligger på en delt 13. plads ud af alle landets kommuner.

Det er imponerende at se, at vi har så mange +100-årige i Danmark. Samtidig er det interessant at se, at der er så stor forskel lokalt, hvor de danske øer er stort repræsenteret både i top og bund,” siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.

Kigger man på bunden af listen, er særligt kommunerne lige vest og syd for København kraftigt repræsenteret. Både Greve, Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup er således en del af bund 10 på listen.

6 gange så mange +100-årige kvinder

Udover de store regionale forskelle, er der også meget stor forskel på, hvor mange +100-årige mænd og kvinder der er. Ud af de i alt 1.251 +100-årige personer, der er i Danmark, er 1.069 af dem kvinder. Det betyder altså, at der er seks gange så mange +100-årige kvinder, som der er mænd.

“Vi har altid vidst, at kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd. Men at forskellen er så markant, når det kommer til dem, der er over 100 år, er alligevel overraskende,” siger Henriette Rendbæk.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet på baggrund af de nyeste tal (oktober 2024) fra Danmarks Statistik omkring befolkningstal og aldersfordeling på tværs af de danske kommuner. Tallene omkring aldersfordeling er sammenholdt med indbyggertallet for at give et nuanceret billede af de demografiske forskelle mellem kommunerne. Kigger man Ærø, hvor der bor 5.924 mennesker, er der 4 personer på 100 år eller derover. Det giver altså en fordeling på 68 +100-årige per 100.000 indbyggere, skriver Lavendla I pressemeddelelsen.

Del