Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Arkitekt Niels Christian Nielsen tegnede ikke alene huse til det bedre borgerskab. Han har også tegnet arbejderboligerne i Vedelsgade og Birchsgade.

Dengang i begyndelsen af 1900-tallet lå de langt uden for Kalundborg.

Byggeforeningshusene i Vedelsgade og Birchsgade.

Boligerne er tegnet af arkitekt Niels Christian Nielsen, og de blev opført af arbejderbyggeforeningen Frem i 1902-1904. Senere kom Havebyen til, området mellem Møllebakken og Rubjergs Allé, der blev udstykket omkring 1917.

Bebyggelsen i Vedelsgade og Birchsgade var inspireret af engelske, sociale idéer omkring 1900-tallet. Tanken var, at arbejderfamilier skulle have mulighed for at brødføde familien med afgrøder fra de store haver, for det at få sit eget, ville give ansvarsfølelse og hindre druk, så mændene ikke afleverede ugelønnen på det nærmeste værtshus. Samme filosofi gjorde sig gældende ved anlægget af Havebyen og også byggeforeningshusene på Gisselørevej.

Initiativet til husene i Vedelsgade og Birchsgade kom fra fabrikant O. Vedel-Birch, men byggeriet kunne dog først gennemføres efter adskillige års tovtrækkeri. Husene blev opført som dobbelthuse med tilhørende haver og masser af lys og luft omkring, og det var et stort fremskridt for arbejderfamiliernes sundhed i byen, også selv om der var lokum i gården.

Arkitekt Nielsen tegnede således ikke udelukkende boliger for Kalundborgs bedre borgerskab men også for arbejderfamilier.

- Egentlig sjovt at en dybt konservativ arkitekt også har blik for arbejderfamiliers behov, synes Palle Bruun Olsen, der i sin egenskab af guide til arkitekt Nielsens huse i Kalundborg, fører os til boligerne i Vedelsgade og Birchsgade.

Arkitekt Nielsen var i perioden 1909-17 konservativt medlem af Kalundborg Byråd, og han var formand for Den konservative Vælgerforening i Kalundborg.

Nielsens arkitektur fornægter sig heller ikke i arbejderbyggeforeningens huse. Umiddelbart ser de ens ud, men der er elementer i murværket, der er forskellige, så hvert hus har sit individuelle præg. Det kunne have den fordel, at man kunne finde hjem til sit eget hus.

Fabrikant Vedel-Birch

Fabrikant Vedel-Birch var en kendt og agtet mand i Kalundborg, det vidner en nekrolog i Kallundborg Avis 2. juni 1908 om, da han døde i en alder af 71 år.

Her betegnes afdøde som en varm patriot, som var kendt i vide kredse navnlig blandt arbejderne.

Han var født i Slagelse, og efter sin konfirmation lærte han snedkerfaget, og han var med i krigen 1864.

 1866 kom Vedel Birch til Kalundborg, hvor han anlagde et maskinværksted og senere Kallundborg Jernstøberi.

I 1874 var han medstifter af Arbejdernes Sygekasse, hvis formand han var indtil sin død.

Han var medlem af Kalundborg Byråd, han var medstifter af Håndværkssvendenes Reiseforening og af Brødrenes Hjælpeforening.

Han var medstifter af byggeforeningen Frem. Her var han formand, og det nævnes i nekrologen, at der blev sat et varigt minde for ham, da gaderne i Frem, Vedelsgade og Birchsgade, blev opkaldt efter ham.

Arkitektstuderende på cykeltur i Kalundborg

Det er ikke alene TV-Kalundborg, der nyder godt af lokalhistoriker Palle Bruun Olsens viden om Kalundborgs arkitektur og i særdeleshed om det præg, arkitekt Niels Christian Nielsen satte på byen.

Også de arkitektstuderende i Kalundborg har glæde af lokalhistorikerens viden.

De studerende tager nogle gange på cykeltur med deres lærere for at følge en arkitekts fodspor, og så bruger de den liste, som Palle har udarbejdet over arkitekt Nielsens huse, som køreliste.

- Det havde jeg aldrig forestillet mig, listen kunne bruges til. Det var bare en, jeg lavede i begejstring over, at byggesagsarkivet var tilgængeligt, og jeg var nysgerrig efter at vide, hvem der havde tegnet byens huse, fortæller Palle Bruun Olsen.

Det er ikke altid nemt at finde frem til, hvem der tegnede hvad, for Kalundborgs byggesagsarkiv er først komplet fra 1906. Det, der er tegnet før den tid, kan være svært at finde, med mindre der ligger senere tegninger. I de gamle sognekommuner er det endnu vanskeligere, for der findes ikke tegninger eller byggesager fra før 1960.

Ønske: et kommuneatlas

Noget der i allerhøjeste grad mangler i Kalundborg Kommune, er ifølge Palle Bruun Olsen et kommuneatlas, det vil sige et arkitekturatlas over områder, der er bevaringsværdige.

Ganske vist blev der som en del af værket om Kalundborgs Historie udarbejdet en registrant over byens huse i 1983, men den omfatter kun huse på Kalundborgs bygrunde, alt hvad der ligger udenfor er ikke med.

Det betyder, at man ingen steder kan læse, at Kalundborg for eksempel har et hus på Gl. Røsnæsvej, der er tegnet af Arne Jacobsen, eller at der er et Utzonhus på Fjordbakken.

Det ville man kunne læse i et kommuneatlas, der påpeger væsentlige arkitektoniske miljøer og bydele, og det kan også være enkeltarkitekters arbejde.

I arkitekt Nielsens fodspor

Her er Palle Bruun Olsens liste over arkitekt Nielsens arbejder, som de arkitektstuderende altså også følger:

Bethesdagade 20, Bethesdakirken (1891)

Nygade, Svineslagteriet (1896)

Slagelsevej 25, Solvang (egen bolig 1896)

Kordilgade 6, Hotel Postgården (1898)

Vedelsgade og Birchsgade (Byggeforeningen Frem)

Kordilgade 38 (1902)

Kalundborg Mejeri, Slagelsevej 121 (1902)

Kordilgade 58, Cordilhus (1911)

Strandstien 30, Villa Arnen (egen bolig 1912)

Silopakhuset på havnen (1913)

Møllestræde 4, Frelsens Hær (1915)

Nygade 2 (1916)

Holbækvej 11 (1916)

Kordilgade 53 (1916)

Kystvejen 34 (1919)

Gisselørevej 19 (1922)

Fjordvej 12 (1927)

Her slutter serien om det præg, arkitekt Nielsen satte på Kalundborg.

Og det er bare om at komme ud og kigge efter andre huse, der blev til takket være arkitekt Nielsen. De er et sted derude, lover Palle Bruun Olsen.

Fra kul og korn til kulturhus i Kalundborg

Kig op, når du går tur i byen