Billedserie: En lørdag med rigtigt mange mål

Det blev til flotte sejre for begge lokale hold i Sjællandsserien da de lørdag var på hjemmebane.

Billedserie: En lørdag med rigtigt mange mål
Fotos af Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der blev scoret hele 13 gange da de to lokale hold i Sjællandsserien, lokalt betegnet som Kontoret / Punkt 1 Ligaen, Svebølle og Raklev lørdag spillede på hjemmebane.

Det blev til flotte sejre for begge lokale hold i Sjællandsserien da de lørdag var på hjemmebane. Svebølle vandt hele 6-1 over NFB (Nordfalster FB) og i Raklev blev det til en sejr på 4-2 over Herfølge.

Svebølletræner Jonas Thomsen har dette referat fra kampen:

Storsejr på hjemmebane
Vi tog lørdag imod vores gæster fra Nordfalster.
Vi havde specielt et fokuspunkt på dagsordenen, og det var at komme blæsende fra start.

Vi har de sidste par kampe spillet nogle dårlige første halvlege, og derfor var det ekstremt dejligt at se at vi i den grad kom flyvende fra start.

Allerede efter 2 min får vi et straffe som Trier sikkert eksekverede.

Vi havde mindst ét gear mere end modstanderen, og da den halve time var gået, førte vi 4-0.

Det blev derfor en kamp hvor vi lidt spillede mod vores egen koncentration, og den svigtede til tider en smule, hvorved NFB fik reduceret.

Vi tabte en smule energi, men formåede alligevel at score et par gange mere.

Der kunne ikke have været nogle indvendinger imod vi havde vundet endnu større, da vi kampen igennem brændte et hav at store chancer.

Det er dog svært at være rigtig utilfreds når vi scorer 6 gange, og fuldstændigt styrer begivenhederne.
Et clean sheet kunne have været godt, men vi lever med det i dag. 



 1-0 Nick Trier str. (‘2)

 2-0 Danny Henriksen (‘17)

 3-0 Nick Trier (‘26)

 4-0 Nick Trier (‘35)

 4-1 NFB (‘52)

 5-1 Nick Trier (‘60)

 6-1 Danny Henriksen (‘73)

MOTM: Danny Henriksen & Nick Trier

Svebølles trup til kampen:
Rasmus Hansen, Noah Nørgaard, Nikolaj Toft, Mikkel Adamsen, Danny Henriksen, Nicklas Nørgaard, Nikolaj Frandsen, Andreas Rømer, Moussa Al Moussa, Nick Trier, Mike Jensen, Julius Larsen, Rasmus Nielsen)

Raklev vandt fortjent 4-2 hjemme over Herfølge.

Referat fra Raklevs hjemmekamp mod Herfølge af Henrik Nielsen. 

Trænerteamet og holdet var godt forberedt til kampen og vidste Herfølge havde nogle dygtige offensive spillere på holdet, der gerne ville ”ud over stepperne”. Raklevs defensiv var dog klar på dette og det var også hjemmeholdet, der startede bedst og var mest i kontrol. Den gode start resulterede da også i kampens første mål, da Jeppe Søholm Petersen scorede sit første mål i Sjællandsserien. Det var Simon Müller Nielsen, der lavede assist til føringsmålet. Allerede 2 minutter efter fik Herfølge desværre udlignet på hovedstød efter et hjørne, hvilket reelt var udeholdets første chance.

Efter 22. minutter havde Raklevs topscorer, Marcus Stoltenberg, et skud på indersiden af stolpen, som burde have givet et føringsmål til Raklev. Føringsmålet kom først i det 31. minut, hvor Jonas Stenbæk scorede til 2-1 efter en flot assist fra Mathias Jensen Overgaard. Herfølge viste sig igen at være farlige på hjørnespark og udlignede til 2-2 i kampens 37. minut, hvilket var stillingen ved pausen.

Efter pausen fortsatte Raklev med at presse på, da Herfølges defensiv var til at tale med. Anfører Mathias Bodholdt var kort efter pausen meget tæt på at bringe Raklev foran, men han ramte desværre overliggeren. Kampen skulle derfor helt hen i det 73. minut, førend Jonas Stenbæk med sit andet mål scorede til 3-2 efter en assist fra Mathias Møller, der med sit indlæg lagde bolden flot i bagrummet i Herfølges forsvar til en meget sikker Jonas Stenbæk.

Indskiftede Christoffer Thrane lukkede kampen, da han scorede til 4-2 i det 84. minut. Assisten til målet blev lavet af Marcus Stoltenberg, som sled sig fri af Herfølges forsvar, som ikke kunne holde den kropsstærke Stoltenberg.

Raklev er i den grad tilbage på vindersporet igen og er gode til at få gevinst af holdets overtag og skabte chancer.

1-0: Jeppe Søholm Petersen (‘10)

1-1: Herfølge (‘12)

2-1: Jonas Stenbæk (‘31)

2-2: Herfølge (’37)

3-2: Jonas Stenbæk (‘73)

4-2: Christoffer Thrane (‘84)

Raklevs opstilling til kampen: Mathias Vang, Jonas Stenbæk, Jonas Emil Kristensen, Sebastian Skovhus, Lucas Boksa, Jeppe Søholm Petersen, Cevin Thrane, Simon Müller Nielsen, Mathias Bodholdt, Marcus Stoltenberg og Mathias Jensen Overgaard. Reserver: Altin Dina, Christoffer Thrane og Mathias Møller.

MOTM blev Cevin Thrane, der var i tæt konkurrence med Jonas Stenbæk. Cevin er sponsoreret af Asgers Fisk ApS.

Del