Bekymringsskrivelse til Teknik- og Miljøudvalget

Bekymringsskrivelse til Teknik- og Miljøudvalget

Læserbrev:

Bekymringsskrivelse til Teknik- og Miljøudvalget, Kalundborg Kommune

Vedr. Dagsorden PKT. 16

Beslutning om anlægsprojekt vedrørende opgradering og asfaltering af Reersøstien (Udvalgsmøde den 13/6- 2024)

Kommunen har sat for lidt penge af til at højvandssikre Reersøvejen samt asfaltering af trampestien, derfor foreslås det at opgive projekterne og putte de resterende penge i kassen.

Hvordan kan politikerne gå ud og love borgerne, at de vil sørge for at få gjort ovenstående         samtid med, at de ikke undersøger om der er midler til projekterne.

Problemet med stormflod bliver kun værre i fremtiden, hvis vi skal tro på prognoserne. Der vil være rigtig mange borgere der vil blive økonomisk berørt, hvis ikke der bliver etableret kystsikring. Hvad vil der ske med bosætning på Reersø i fremtiden samt udvikling af området.

Reersø Lokale Beredskab er ligeledes bekymret for om, de i fremtiden kan yde den frivillige hjælp, som er nødvendigt, hvis det tiltager med stormflod. Der bliver brugt mange frivillige mandetimer pt., hvordan vil det så ikke blive i fremtiden, hvis ikke der bliver gjort noget.

TMU/KB har ved en tidligere ansøgning fra en Grundejerforening på Reersø, som selv ville kystsikre deres private fælles området, givet afslag med den begrundelse, at de kun vil se på sagen hvis der forelå en helhedsløsning for området.

Der er blevet forespurgt i forvaltningen hvad en helhedsløsning indebærer, hvilket de ikke kunne svare på.

Det vil klæde udvalget/politikerne at indkalde til et borgermøde og forklare hvordan de har til hensigt at imødekomme de problemer som Reersø står overfor i fremtiden.

Komme med et forslag til hvordan en helhedsløsning kunne beskrives samt hvilken vejledning og hjælp kommunen kunne stille til rådighed.

Politikerne taler meget om borgerinvolvering – er det kun ord.

Nogle meget kloge folk på Reersø foreslår at dele projekterne op i etaper. Det kunne vi blandt andet drøfte på et borgermøde. Vi ser frem til en konstruktiv dialog med kommunen om problemerne.

Reersø Lokalråd / Martin Jørgensen, Reersø Lokale Beredskab /Lise Anhøj

Del