Bamses venner og fællesspisning

Jernholtparken i Kalundborg havde først på ugen besøg af René Jakobsen, der underholdte de ældre samt plejepersonale med alle de gamle Bamses Venner sange.

Bamses venner og fællesspisning
Der blev hygget til "Flemming Bamse Jørgensens" sange på Jernholtparken. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På plejecenter Jernholtparken har de netop haft besøg af René Jakobsen, der dog, når han går på scenen, er Flemming Bamse Jørgensen.

Jernholtparken i Kalundborg havde først på ugen besøg af René Jakobsen, der underholdte de ældre samt plejepersonale med alle de gode gamle Bamses Venner sange.

              

“Vi kan ikke gå på vandet, men vi kan så meget andet. Vi kan synge og hygge os i René Jakobsens selskab,  når han går på scenen, klædt ud som Flemming Bamse Jørgensen, og synger alle de gode gamle bamses venner sanger,” fortæller Tina Starup Egekjær fra Jernholtparken.

Der blev sunget med på ‘I en lille båd der gynger’, ‘Jeg elsker kun dig’, og ‘Jeg har kun 3 tænder’. Efterfølgende var der fællesspisning i Jernholtparkens café, hvor der blev serveret pølser og kartoffelsalat, og selvfølgelig lidt til at smøre stemmebåndet med.

Del